En frisk ferskenbowle til en lun aften. Personer: 10-12
500 g modne ferskner
1 1/4 dl (100 g) sukker
3 spsk. vand
2 fl. moselvin
1 fl. champagne
Stil vin og champagne til afkøling.
Skyl fersknerne, del dem i kvarte og tag stenene ud.
Skær frugtkødet i mindre stykker.
Varm sukker og vand op i en gryde, til sukkeret er opløst.
Afkøl det lidt.
Bland sukkerlagen og ferskenstykkerne i en bowle.
Hæld 1/2 fl. hvidvin over og lad det trække mindst 2 timer i køleskabet.
Tilsæt resten af den afkølede vin og, lige før serveringen, champagnen.
Tips: Man kan også bruge friske nektariner eller store blommer.