Pindemad -

Wed, 12 Aug 2009 23:21:07 +0200

Lidt fast føde til de våde varer - Barsnack

rugbrød

franskbrød

smør

røget laks

marineret sild

hakket oksekød

bacon

røget filet

mild ost

sardelfileter

frosne jomfruhummerhaler

roastbeef

blå druer

cocktailbær

syltet rød peber

syltede løg

purløg/persille

Det er ofte klogt at servere lidt fast føde til drinks, især hvis man ved, at det varer et stykke tid, inden gæsterne får noget at spise.

Pindemad er nemt, fordi det hele kan arrangeres i forvejen og man kan sagtens lave det hele koldt, som vist her på billedet.

Det er besværligt med tallerkener, når man står med et glas i hånden, derfor skal pindemadderne kun være mundbidder. Sæt tandstikker i dem ALLE, så man ikke behøver at røre ved maden med fingrene. Men sørg for en sikkerheds skyld for masser af (små) servietter!

På billedet vises følgende:

Hakket oksekød, der er blandet med reven ost og formet til små kugler.

Rul 1/2 skive bacon om, eller 1/2 skive røget filet.

Ostefirkanter (og endelig mild ost!) med en sammenrullet sardelfilet på.

Ostefirkanter med et cocktailbær.

En optøet jomfruhummerhale omvundet med 1/2 skive bacon (eller røget filet).

Drys med purløg eller persille (hakket selvfølgelig).

Ostefirkanter med halve valnødder.

Fransk- eller rugbrødsterninger med smør og roastbeef.

Andre forslag:

Blå druer på terninger af mild ost.

Franskbrødsterninger med smør og røget laks.

Rugbrødsterninger med et lille stykke marineret sild, syltet rød peber, en lille agurkeskive og et syltet løg.

NB! Hvis man gerne vil servere lidt lunt ved siden af de kolde pindemadder, er småbitte (kuglerunde) frikadeller det nemmeste. De kan laves i forvejen og holdes varme eller lunes i ovnen.

De to bacon-omvundne pindemadder egner sig også til at gå i ovnen, til de bliver sprøde.

Velkomstdrink

Wed, 12 Aug 2009 23:22:02 +0200

4 spsk. limejuice
2 spsk. vand
2 limefrugter
2 flasker champagne eller mousserende hvidvin

Fortynd limejuice med lidt vand og frys væsken i isterningbakker eller poser.
Skyl og tør limefrugterne og skær dem i skiver, som deles i 4.
Sæt høje glas køligt, evt. en times tid i fryser.
Fordel isterninger og frugtskiver i glassene og hæld champagne eller
vin i lige før serveringen.
Velkomstdrinken kan serveres til både barnedåbs- og
konfirmationsanretningerne, evt. med en enkelt slags chips.

Velkomstdrinks

Wed, 12 Aug 2009 23:22:02 +0200

1 glas æblecider eller pærecider
25 g mandarin
25 g ananas
25 g æble eller pære

Frugtstykkerne skæres i stykker. Det hele blandes sammen.

Serveres kold.

Brændevin - sæt dit eget krydderi på

Wed, 12 Aug 2009 23:19:06 +0200

Det er ikke kun mad der fortjener en snaps -

Slåensnaps

Pluk de modne, blå bær hen på sensommeren, og læg dem i dybfryseren en uges tid.

Kom derefter de skyllede bær på flaske med Brøndums Snaps, og lad dem trække et par måneder.

Filtrer essensen, og hæld den gradvist på Brøndums Snaps til den ønskede smag er nået.

Brombærsnaps

Skyl de modne brombær og dæk dem med Brøndums Snaps.

Si essensen efter en uge, og lad den stå at klare et halvt års tid.

Når Brombærsnapsen skal nydes, hældes essensen gradvist på Brøndums Snaps til den ønskede smag er nået.

Estragonsnaps

Fransk estragon er en af de mest populære krydderurter til madlavning. I en kølig snaps bliver den til en helt ny oplevelse.

Lad de friske estragonblade tørre et par dage, og læg dem derefter i Brøndums Snaps en uge.

Filtrer essensen, og hæld den gradvist på Brøndums Snaps til den ønskede smag og styrke er nået.

Sødskærmsnaps

Sødskærm kaldes også Spansk Kørvel.

Med sin indbydende duft af anis udmærker den sig til en kryddersnaps. Lad de lange, sorte frø eller de friske blade trække i Brøndums Snaps en måneds tid.

Filtrer essensen og hæld den gradvist på Brøndums Snaps til den ønskede smag er nået.

Sødskærmesnapsen er god til surt såvel som sødt.

Timiansnaps

Timian er kendt for sin fine aroma.

Lad nogle friske duske timian tørre og læg dem i Brøndums Snaps.

Lad det trække i et par uger.

Filtrer så essensen og hæld den gradvist på Brøndum Snaps til den ønskede smag er nået.

Timiansnaps er en pikant krydret snaps, som gør sig godt til f.eks. lammekølle eller kylling.

Klitrosen

er ikke kun en fryd for øjet ved de danske kyster.

Pluk de sortblå hyben om efteråret, og lad dem tørre helt.

Dæk dem med Brøndums Snaps, og lad dem stå en måneds tid.

Filtrer essensen gennem et kaffefilter og hæld den gradvist på Brøndums Snaps til den ønskede smag og styrke er nået.

...............

Krydderurter til snaps vokser over hele landet. Bag Nord- og Vestjyllands klitrækker, langs de indre farvande og fjorde, på hedens fugtige bund og i højmoser, ved strandenge, i udkanten af skove og nær søer nord for hovedstaden. Overalt stikker de stilke, blade og blomster i vejret hvis man har øje for det.

De kan også med nænsomme grønne fingre omplantes til egen have, hvis man vel at mærke sørger for at give dem vante omgivelser. Så står brændevinens krydderi lige uden for havedøren, hvis man vil spare weekendudflugten.

Husk på aldrig at plukke urter, der kan være forurenet af benzinos eller sprøjtemidler. Pluk derfor aldrig i vejkanter eller ved marker, hvor der kan være udledt gifte.

Husk ved fremstilling af egen krydderbrændevin, at snapse til mad skal være stærkere, og snapse til at nyde solo skal være blidere. I øvrigt er smagsstyrke og stilarter et evigt debatemne. Nogle familier har løst problemet ganske praktisk: De har fremstillet en række essenser, som stilles på frokostbordet sammen med den klare brændevin. Så kan hver især med en pipette tilsætte brændevinen dråber af essensen, så den ønskede smagsfylde opnås. Og måske endda kombinere flere, hvis det nu er sagen.

Husk endelig: Drik aldrig kryddersnapse kolde!

Her følger opskriften på 10 kryddersnapse, som gør det tilstundende vinterhalvår lunere at komme igennem:

ENE

"Bærrene" (kogler) høstes i september.

Der sidder 3 årgange af dem, 1. er grønne, 2. er blå, og 3. er brune.

Brug kun de blå. De plukkes og pustes eller slås rene for smådyr og andre plantedele.

Hvis bærrene mases i en morter, kan udtrækket laves hurtigere (en uge) på et lunt sted. Der kan laves flere udtræk på enebær, men det bliver naturligvis svagere og svagere.

SLÅEN

"Bærrene" (stenfrugter) hentes sidst på året (fra oktober) i levende hegn, der forekommer overalt, men mest på federe jord.

De skal have fået godt med frost, eller put dem i fryseren.

Det omdanner det snerpende til sødme.

Bærrene dækkes rigeligt med brændevin og skal helst stå et år, hvis man kan nære sig.

Knuses bær og sten er 3 måneder nok for den utålmodige.

Slåensnaps får en vidunderlig blårød farve og en syrlig pikant smag, og den bevarer sin karakter meget længe.

Slåen kan efter irsk/engelsk mønster også sættes på gin (sloegin).

RØN

De orangerøde bær (kernefrugt) er til at plukke fra august.

Mest kendt er almindelig røn, hvis bær som bekendt er sure og bitre, men de giver en forunderlig snaps for den, der venter.

Ret udbredt er sejlerøn i læhegn, anlæg og private haver.

Dens bær er melede, men giver en fyldig og mere sød dram. Rønnebær skal trække mindst en måned, men efter 14 dage kan der tappes lidt til prøvesmagning.

PORS

En traditionel snapseplante, som imidlertid vokser på svært tilgængelige steder.

Ofte ved moser - især i Jylland - med "fødderne i vand", så man skal have støvler med på porsejagt.

De nye skud i juli anses for bedst, men ellers kan hele planten bruges året igennem.

Nogle foretrækker de blide hanrakler i april, andre de mere bitre hunfrugter i august.

Trækketid mindst 3-4 dage. Den "rå smag" svinder ved lagring.

VALNØD

Populær urtesnaps, især i juletiden, bl.a. til ost.

Nødderne plukkes før tiden sidst i juli/først i augustmens de har den saftige grønne skal udenom.

Det rette tidspunkt er, når de er lette at dele med en kniv, og nøddekernen er dannet. (Husk at bruge handsker ved fremstilling. Valnød smitter voldsomt af!)

Ved trækning skal der være rigelig luft over, når nødderne er dækket med brændevin.

Det sikrer smagens udvikling.

Valnød skal trække mindst til jul.

Udtrækket ser en overgang rædselsfuldt ud, men lad det modne fra æblegrøn til brun.

Passende fortynding giver en skøn smagsoplevelse.

MALURT

Findes i to udgaver, den stærke havemalurt, bjeskelskeres foretrukne, som skal fortyndes godt, og den mere fremkommelige strandmalurt, der står ved indre farvande og visse steder på Vestkysten.

Hele planten kan bruges, men de friske topblade eller -skud giver i blomstringstiden i august den bedste dram.

Trækketid fra 1 til 3 døgn, men i øvrigt ikke længere end nødvendigt, for ellers trækker spritten olier ud af planten, der har samme skadelige virkning som absint.

Afprøv styrken undervejs ved at komme lidt i en snaps.

En god opkvikker "dagen derpå".

KVAN

En arktisk skærmplante, som af ukyndige let forveksles med den eksem-givende Bjørneklo. Kvans skærm af blomster og frø er imidlertid kuglerund, Bjørneklos er flad. Den pikante lyst grønne kvansnaps laves bedst af et knapt udsprunget, frisk blad, der sættes påflaske et døgn.

Men alle plantens dele kan anvendes.

Skyl evt. plantedelene let før brug for at undgå smådyr o.l. Kvansnaps er bedst frisk, da den har en tendens til at falme.

Kvan findes i indre farvande ved fjorde.

På Færøerne, Grønland og i Frankrig nydes kvanstænglen naturel eller kandiseret.

Vikingerne medførte den på deres togter som middel mod skørbug (C-vitamin).

PERIKUM

Også kaldet perikon. Findes overalt.

Her anvendes de bristefærdige gule blomsterknopper.

Klemmes en sådan knop mellem to fingre, fremkommer farven karmoisinrød.

Den overføres til snapsen sammen med en krydret smqg på 4-5 dage. Allerede efter få timer trækkes farven ud i røde stråler.

En smuk kryddersnaps, der tager sig ud høje glas.

RØLLIKE

Som Perikum almindelig i det danske landskab.

Blomsterne i små kurve i halvskærm indeholder honning og krydderstoffer.

De rykkes eller klippes af (må ikke skylles) og tilsættes brændevin. Efter 4-6 dage og lidt fortynding giver det en fin krydderdram.

HÆG

En overset busk - undertiden som træ - der bl.a. findes i mange anlæg.

Hæg har i foråret store hvide blomsterklaser som guldregn. Blomsterne udvikler senere knap ærtestore kirsebærlignende stenfrugter, som bruges til snapsen.

Der er to typer, almindelig hæg med tidligere frugt (august) og glansbladet hæg (lige som laurbærblade) med modne bær ultimo september/oktober.

Bærrene udvikler i løbet af 2-3 måneder en fin mandelsmag på brændevin.

Den skal nydes af tulipanformede glas, der giver den fine bouquet.

Likør

Wed, 12 Aug 2009 23:20:33 +0200

Likør fremstilles ved at tilsætte smagsstoffer fra frugter, urter, krydderier og andre planter til spiritus som f.eks. brandy eller whiskey. Der findes mange forskellige afarter af likør, men klart de fleste er søde.
Inden for kategorien af likører findes de såkaldte cremes og de frugtbaserede brandies. De har som regel et højt sukkerindhold, der gør dem meget cremede i konsistensen. Navnet på disse likørtyper vil ofte indikere, hvordan de smager. Creme de Banane smager af banan, mens en Apricot Brandy smager tydeligt af abrikoser.

Et hav af forskellige likører
Der findes flere forskellige likører i verden, end vi kan liste. I det følgende har vi derfor begrænset os til beskrivelser af dem, som du måske vil støde på i drinksopskrifterne her på sitet. Et eller andet sted er der sandsynligvis nogen, som laver en soja-sauce-og-aloe-smagende likør, og måske smager den fremragende. Men ingen af dem, som hverken du eller vi kender, vil nogensinde spørge efter den, så disse "specialiteter" vil du ikke finde her.

* Advocaat (Advokaat) er en hollandsk opfindelse, der kombinerer brandy, æggeblommer, sukker og andre ingredienser.
* Alize er en blanding af juice fra passionsfrugt og cognac.
* Amaretto er en likør med mandelsmag.
* Anisette er navngivet efter de anisfrø, der har æren for dens intense lakridslignende smag. Næsten alle lande ved Middelhavet har deres egen form for anislikør (sambuca i Italien, ouzo i Grækenland og så videre).
* Bailey's Irish Cream er fremstillet af frisk fløde, irsk whiskey og naturlige smagsstoffer. Den irske whiskey fungerer som et konserveringsmiddel for fløden, og derfor behøver Bailey's ikke at opbevares i køleskabet.
* Benedictine indeholder over 27 urter og krydderier, inklusive kardemomme, muskatnød, nelliker, myrra og vanille. Navnet på den klassiske drink, B&B, er en forkortelse for Benedictine og Brandy - de to eneste ingredienser, der indgår.
* Black Haus er fremstillet af brombær.
* Blå Curacao er grundlæggende det samme som Orange Curacao, bortset fra at den dybe blå farve er blevet tilsat, og at dens alkoholindhold er en anelse lavere
* Bunratty Meade er en blanding af honning, forskellige urter og vin.
* Celtic Crossing er en blanding af irsk malt whiskey og cognac.
* Chambord fremstilles af små mørke hindbær og andre frugter og urter, der blandes med honning. Den har en mørk lilla farve.
* Chartreuse findes i en grøn og en gul version og er lavet af mere end 130 urter og krydderier. Den sælges normalt, når den har lagret fire år på flaske, men der findes også 12-års udgaver.
* CocoRibe er en likør af kokosnødder og rom fra Jomfruøerne.
* Cointreau er en klar likør fremstillet af både søde og bitre appelsiner.
* Creme de Cacao er baseret på vanille og kakaobønner. Den findes i hvide og brune udgaver.
* Creme de Cassis er lavet på franske solbær og andre bær.
* Creme de Menthe findes i både klare og grønne udgaver og fremstilles af mynte.
* Creme de Noyaux er fremsillet af søde og bitre mandler.
* Cuarenta Y Tres (Licor 43) fremstilles efter en hemmelig opskrift, hvori der indgår vanillebønner, citrus og andre middelhavsfrugter samt en nøje udvalgt samling af aromatiske planter.
* Der Lachs Goldwasser er en mystisk blanding af 25 urter, krydderier og ægte 22-karat guldflager.
* Drambuie laves af de fineste highland malt whiskies, der ikke er yngre end 15 år gamle, lynghonning og en række særlige urter.
* Echte Kroatzbeere fremstilles af brombær.
* Frangelico er blandet af vilde hasselnødder, bær og blomster.
* Galliano er en gylden likør baseret på lavendel, anis, røllikemoskus og enebær, blandet med eksotiske smagsstoffer som f.eks. vanille og parfumeret hjertensfryd. Den indeholder mere end 30 forskellige lngredienser.
* Godet er en likør blandet af hvid belgisk chokolade og lagret cognac.
* Godiva er en likør, hvori der indgår samme chokolade som i Godiva chokolade.
* Goldschlager fra Schweiz er en kommensnaps, der indeholder ægte flager af 24-karat guld.
* Grand Marnier er lavet af vilde appelsiner og cognac.
* Irish Mist er baseret på vin fremstillet af lyng.
* Kahlua er fremstillet af kaffe og alkohol destilleret på rørsukker. På trods af at mange finder et strejf af chokolade, indgår det ikke i opskriften. Likørens oprindelse kendes ikke - nogen siger Arabien, andre Tyrkiet eller Marokko. I dag bliver den fremstillet i Mexico af mexicanske kaffebønner, hvilket indikeres af sombrero'en på etiketten.
* Kummel er lavet af kommen- og anisfrø. Den er meget værdsat som en digestiv efter maden.
* Lilé Supreme kombinerer smagen af tropisk rom med et udvalg af frugter, inklusive appelsin, lycheefrugt, mango, lime og goyavier.
* Lochan Ora er en skotsk whiskylikør tilsat smag af honning.
* Malibu er en blanding af kokosnød og vestindisk rom.
* Midori er en grøn melonspiritus.
* Moringue Pistachio Cream er rom tilsat friskpressede pistachenødder og knuste, søde mandler.
* Mozart Chokoladelikør er lavet af nougat og flødechokolade blandet med kirsch.
* Nassau Royale smager primært af citrus med undertoner af kaffe.
* Opal Nera er mørk sambuca tilsat en citrontwist.
* Orange Curacao er lavet af skallen fra den bittersøde Curacao-appelsin, der vokser på den hollandske ø af samme navn i Vestindien.
* Ouzo er en anis-baseret brændevin fra Grækenland.
* Passoa Passion er en frugtlikør blandet af brasiliansk maracuja, eller gul passionsfrugt, røde bær, citrus- og tropiske frugter.
* Rock & Rye er en gammel amerikansk favorit blandet af lagret rye whiskey og frisk frugtjuice.
* Rumple Minze er en pebermyntesnaps fra Tyskland.
* Sabra er en israelsk chokolade-appelsinlikør oprindeligt fremstillet i 1960'erne fra sabra kaktus'en, der vokser i Israel og omkring det sydlige og østlige Middelhav. Der eksisterer også en kaffe-version.
* Sambuca er lavet af to hovedingredienser: urten sambucus nigra, der har lagt navn til likøren og lakrids, som er ansvarlig for dens dominerende smag. Den kan sammenlignes med de lakridssmagende anis- og pastis-drinks fra Frankrig, den græske ouzo, mastika fra Balkan-landene og raki fra Tyrkiet.
* Slåenlikør kaldes også slåengin, hvilket kan virke forvirrende, fordi den intet har med gin at gøre, bortset fra at der anvendes en smule under fremstillingen.
* Southem Comfort er baseret på en hemmelig opskrift, der indeholder bourbon, brandy, ferskner og urter.
* strega, det italienske ord for heks, er lavet af mere end 70 urter og planter.
* The Original Canton Delicate Ginger Liqueur er fremstillet af seks forskellige slags ingefær og blandet med andre urter, inklusive ginseng samt brandy og hon- ning.
* Tia Maria er en romlikør fra Jamaica baseret på ekstrakt fra Blue Mountain kaffe, og lokale krydderier.
Triple Sec er hovedsageligt lavet af appelsinskal, den vilde Curacao-appelsin og den søde, aromatiske spanske Valencia-sort. Triple sec står for tredobbelt tør eller tre destillationer.
* Tuaca er en lagret brandy, aromatiseret med appelsin og andre frugter, urter og planter, der kommer fra Toscana i Italien.
* Vandermint er en hollandsk pebermyntechocolade-likør.
* Wild Spirit er en speciel opskrift med stærk spiritus, naturlige vilde urter og et strejf af kakao.
* Yukon Jack er en canadisk whisky-baseret likør tilsat citrus og urter.

Rom toddy -

Wed, 12 Aug 2009 23:21:20 +0200

5 dl vand

16 stk. hugget sukker

16 cl rom

Bring vandet i kog.

Sæt en teske i hvert toddyglas.

Læg 4 stk. sukker i hvert glas og hæld det kogende vand over.

Rør rundt, til alt sukkeret er opløst.

Derefter hældes rommen i, og der røres lidt rundt.

En toddy skal serveres rygende varm.

Blommesnaps

Wed, 12 Aug 2009 23:19:01 +0200

3/4 kg friske blommer
4 dl vodka (gin kan også bruges)
3 dl sukker
1 tsk kanel

Halver blommerne, fjern kernerne og bland med vodka , sukker og kanel.
Blandingen hældes på flaske og vendes dagligt indtil alt sukkeret er opløst
(ca. 4 dage).
Lad det stå mørkt og køligt 3 måneder, ryst blidt med mellemrum.
Filtreres og kan nu serveres.

Cosmopolitan

Wed, 11 Aug 2010 10:44:49 +0200

2 cl vodka
1 cl Cointreau
2 cl tranebærsaft
saften af 1/2 lime
•
Hæld 6 knuste isterninger i en shaker og tilsæt vodka, Cointreau, tranebærsaft og

limejuice.
Ryst indtil den dugger.
Si det over i et coctailsglas og pynt med en skive lime.

Cosmopolitan er den perfekte drink til den sofistikerede kvinde, der elsker et spil poker. Der er masser af poker sider også til kvinder.

Gammel dansk Bitter Dram

Wed, 12 Aug 2009 23:19:54 +0200

38%, 70 cl. De Danske Spritfabrikker (Svensk ejet)
Kongen af bitter, et stykke dansk kultur, en historie om velfærds-Danmark, omgangsformer og adfærd fra 1964 og frem til i dag. Den ene af spritfabrikkernes juveler (den anden Rød Aalborg) komponeret på 29 urter, krydderier og blomster, heriblandt rønnebær, laurbær, anis, stjerneanis, pomerans, kanel, gul ensian, ingefær, angelicarod og muskat. Gl. Dansk dækker 2/3 af bittersalget. Så populær, at da Roskilde Tidende 1. april 1976 bragte historien om et lavpris-udsalg af en fejlproduktion på 6.000 liter på byens spritfabrik, stod tusinder med flasker og dunke i alenlange køer for at få en andel af miseren. De havde blot overset datoen. Aprilsnar!

Gammel danske bitter
En bitter-historie om det danske kongerige, der skabte en kulturskat, mens velfærden kom til landet og kvinderne fik smag for indflydelse.
For 39 år siden blev der skabt et stykke dansk kultur, som er anerkendt langt uden for vore grænser som noget af det mest typiske for vort lille kongerige og dets borgeres adfærd.
Danskerne har ikke helt selv fattet det, for det faldt så naturligt i deres omgangsform og vaner, at det ikke var noget at tale om. Men spørger man udlændinge, så identificerer de os straks ved denne opfindelse - eller snarere dette begreb.
For der er tale om en drik, der har fået en bredere betydning. Den dækker på mange måder udlændinges syn på vor adfærd og det udefinerbare "hygge". Det skildrer en tradition for det knap så forfinede, det mere jordbundne og rustikke, lidt sparsommelig enkelhed kombineret med livskrydderi.
Manden, der skabte kulturskatten, er kun kendt af få. JK. Asmund var produktionschef på De Danske Spritfabrikker i Roskilde i 60' erne. Sammen med sine medarbejdere fik han til opgave at skabe en dansk bitter. "Den skulle være ny. Det skulle være en dram, blød, men alligevel bitter.." Formålet var at fremstille et slagkraftigt dansk modstykke til de to udenlandske bitter-succeser - den tyske halvbitter Jogermeister og urtekradse italienske Fernet Branca.
Eksperimentet tog tre år, for der blev gået yderst videnskabeligt til værks i Roskilde. Asmund, medarbejdere og udvalgte paneler smagte droge-ekstrakter til nær kvalmestadiet. Men til sidst fandt holdet kombinationen mellem 29 forskellige urter, krydderier og blomster, tilsat 38 pct. alkohol. Og her med var der skabt en dansk kultur-identifikation på niveau med Tivoli, Legoland og Kronborg.
For når man i dag præsenterer sig for udlændinge, der har været i Danmark, og elskværdigt forhører sig til, hvad de har oplevet, så falder svaret prompte som det mest naturlige: "Ja, og så har vi smagt Gammel Dansk". Hvorefter de angiver en mine, der antyder, at den drik skal man lige vænne sig til som udlænding.
Men udlændinge nævner Gl. Dansk, fordi de gerne vil vise, at de kender vore nationalklenodier, og fordi de klart har opfattelsen af, at denne bitter udgør et omdrejningspunkt i den særegne danske tradition og kulturarv. Med mindre Die Danen ikke lige er optaget af deres foretrukne ritual: de sagnomspundne skåle i den uundværlige klare akvavit. Udlændingene har set det bedre, end vi måske selv har erkendt det. For trods påvirkning fra omgivelserne - EU og globalisering - står der stadig mest dansk sprit på danske frokostborde og i barskabe.
Hver tredje flaske spiritus, der omsættes i Danmark, er akvavit. Hver sjette er bitter. Og ud af hver tre solgte flasker bitter, udgør Gl. Dansk de to. Ca. 2 mill. flasker pr. årl

Intet morgenbord uden morgenbitter
Men udlændingenes forestilling om traditionsrige danske drikke er samtidig i stigende grad et billede på det gamle kongerige, et indtryk fra det tidligere århundrede, på 60'ernes og 70'ernes velfærdsDanmark med den lånefinansierede villa, Volvo og vovse-materialisme. På det tidspunkt drak danskerne dobbelt så meget bitter som i dag.
Gl. Dansk, spritfabrikkernes tidligere Krabask og landsoldat, Jagermeister, Underberg og Boonekamp var på bordet ved den mindste anledning. Bitteren var blevet et begreb og hang uløseligt sammen med landets nye møde- og arbejdskultur.
Fælles morgenbord med rundstykker på arbejdspladsen: Vupti, der stod også en flaske Gl. Dansk. Servering på SAS-morgenfly fra Aalborg til København: Skulle det være en mini-Gl. Dansk. Eftermiddagsmøde hos landinspektøren, advokaten, i kommunens tekniske udvalg, hos handelsstandsforeningen: små glas til kaffen og en bitterflaske på bordet.
For slet ikke at glemme jubilæer eller andre begivenheder, der skulle fejres. Straks stod den der - bitteren - og som oftest var det af mærket Gl. Dansk. De fleste elskede det og snuppede gladeligt to eller flere, så længe flasken blev budt rundt. Et mindretal syntes, det var ret voldsomt og nøjedes med at nippe. Men i 70'erne var det ikke på mode at vrænge på næsen, når der blev budt bitter, så man lod som ingenting.
Gl. Dansk og bitterens generelle succes var en epoke i Danmarkshistorien, som med rette kunne gøres til et afsnit i enten Paul Hammerich eller Leif Davidsens TV-serie "Gamle Danmark". Måske med overskriften "de lidt slørede år", for der blev virkelig inhaleret store mængder både på arbejde og uden for arbejdstid.
Men Gl. Dansk og bittertiden var også identisk med en overgangsperiode. Bitteren blev succes, fordi den var mere mondæn og erstattede traditionen med den gamle brændevin eller kaffepunch snaps i kaffen - fra det meget ældre danske landbrugssamfund. Den blev som drik også symbol på klasseudjævningen i det nye Danmark efter krigen. Hvor postarbejder "Røde" tidligere tog en fyraftensbajer i banegårdscafeen, mens der blev serveret sherry hos bankdirektør Varnæs ved 17-tiden, kunne de begge 30 år senere mødes på mere lige fod over en Gl. Dansk.
Bitteren og især Gl. Dansk kunne samtidig tilskrive sin succes, at det blev drikken, der tegnede det første tiår af den begyndende ligestilling mellem kønnene. Den så højst priste Røde Aalborg var jo absolut ikke en kvindedrik. Brændevin var anset for at være alt for simpel nydelse for hunkønnet. Så man kvinder drikke snaps på en bar, tænkte enhver sit.
Med bitteren blev det anderledes. Den brød et tabu. Nu blev det legalt. Kvinder kunne pludselig skåle med på lige fod - og lige så naturligt som mænd gjorde det. Selvom der sådan set bare var sket den ændring, at alkoholen havde skiftet farve. At akvakvit var blevet til en bjesk. Men det blev accepteret, fordi bitteren udgjorde kompromiset - middelvejen mellem herrernes skarpe drik og kvindernes tidligere tilladte - Cloc-likør.

Sundhedsbølgen slog bitter-kulturen ned
Bitter-boomet varede til først i 80'erne. Så blev Danmark ramt af sundhedsbølgen og vinen. Den første kom fra USA med stor støtte fra præsident Jimmy Carter, hvis puritanske sindelag var bestyrtet over det amerikanske forretningslivs Dry Martini-frokoster midt i konjunktur-krise. Nu var det "yt" med stærk alkohol, nu lød parolen på fitness, sund kost og frugtsaft. Og skulle der drikkes, skulle det være lav-alkohol.
Hermed fik vinen for alvor fodfæste som andet end festdrik ved særlige lejligheder. Men med måde. Det enkelte glas hvidvin til frokost, det enkelte glas rødvin til middagen. Max to genstande pr. dag til kvinder, max tre til mænd.
Man kan diskutere, om budskabet om mådeholdet blev forstået. Men forbruget af spiritus i Danmark - især akvavit og bitter - er konsekvent dalet siden 1982. Omsætningen af begge drikke er mere end halveret på 20 år, hvilket især har været føleligt for den danske hoved producent: De Danske Spritfabrikker - nu på svenske hænder.
Tilbage på hylderne står dog stadig et stort udvalg af den danske bitter-tradition. Henved en snes mærker, hvoraf halvdelen er landskendte, mens de øvrige udmærker sig ved at spille på regional tilknytning: Aalborg Balsam, Sct. Clemens Bitter (Arhus), Fæstningsbitter (Fredericia), Hivert - en jysk bitter, Gammel Jydsk Bjesker og Bornholmer Bitter. Både navne og etiketter mere end antyder fornemmelse for hjemstavn eller trygt møde i lauget og logen.
Og så er der alle dem, som det kræver både lokalkendskab og venskab at komme til at smage på: de privat fremstillede baseret på Brøndum eller vodka tilsat urter og krydderier efter den hemmelige recept fra enten den gamle apoteker, formanden for pumpelauget eller jægerforeningen.
De bliver indtaget solo, når vejret er riv-og-rusk, som hjertestyrkning i en kold tid eller når en ru hals skal blødgøres.
Men bedst nydes de i samværet, i glæden ved gensynet, de løftede glas og den fælles: Skål!

Cognac

Wed, 12 Aug 2009 23:19:25 +0200

Cognac produceres i Charentes-regionen beliggende mellem Atlanterhavet og Massif Central, hvor kyst- og fastlandsklima mødes og grænsen går mellem nordlige og sydlige klimaet. Disse fire klimatiske indflydelser resulterer i en mangfoldighed af mikroklimatiske betingelser, der sammen med de varierende, lokale jordbundsforhold betyder, at hvert område fremstiller en række forskellige vine og dermed også cognac. I 1909 vedtog den franske regering en lov, der fastslog, at det kun er brandy produceret i et nøje afgrænset område omkring byen Cognac, der må kaldes cognac.

Hvordan fremstilles cognac?
Det er den besværlige, tidskrævende fremstillingsproces, der gør cognac så speciel. Den cognac, vi drikker idag, er blevet produceret efter nøje fastsatte metoder, der går tilbage til det 17. århundrede. Eksempelvis må opvarmningen af vinen kun foregå over åben flamme uden brug af træ, kul, gas, olie eller elektricitet. Destillationen af cognac foregår i to trin:
* Et første destillat, der kaldes "brouillis", fremstilles med en alkoholstyrke på mellem 28 og 32 procent.
* Denne brouillis bliver atter destilleret, hvilket resulterer i "la bonne chauffe". Under denne sekundære destillation tages den første og sidste del af alkoholen - kaldet henholdsvis "hovedet" og "halen" - fra. Det er kun den bedste del af den destillerede sprit, "hjertet", der anvendes til cognac.
Herefter lagrer cognac'en i fade lavet af egetræ fra Limousin og Troncais. Den langsomme, årelange fadlagring i kældrene giver cocnac en uforlignelig blødhed og smag. Al cognac skal være lagret minimum 30 måneder, men i praksis er det for størstedelens vedkommende meget længere.

Englenes andel
Lagring af cognac og armagnac er meget omkostningsfuld. Ikke blot fordi den binder kapital, især fordi millioner af flasker forsvinder i den blå luft. Under fadlagringen fordamper der årligt et par procent af cognac'en gennem de fine porer i egetræet - noget producenterne omtaler som "englenes andel". Dette tab kan ikke undgås og er prisen for lagring af spiritus.

Hvad betyder bogstaverne på etiketten?
Når du køber cognac vil du støde på forskellige udtryk og betegnelser på etiketterne, for eksempel Courvoisier V.S., Martell V.S.O.P. og Remy Martin X.O. Bogstaverne eller udtrykket efter mærkenavnet er en generel angivelse af alderen på cognac'en og fungerer dermed også som en indikation af dens pris.
Alle de største mærker fremstiller cognac med forskellig alder. Når en af de følgende betegnelser er anvendt, refererer den til alderen på den yngste cognac, der indgår i blandingen.
* V.S. (Very superior) eller "tre-stjemet": En cognac lagret i mindre end 4½ år.
* V.S.O.P. (Very Superior Old Pale): En cognac der har lagret mellem 4½ og 6½ år. Nogle gange kaldet V.O. (Very Old) eller Reserve.
* X.O. (Extremely Old): En cognac der har lagret minimum 5½ år og op til 40 år på fad. Andre udtryk for denne kategori omfatter: Napoléon, Hors d'age, V.S.S.O.P., Cordon Bleu, Grand Réserve, Vieille Réserve og Royal.

Generelt anvender de fleste producenter blandinger, der er langt ældre end minimumskravet. I de mest kostbare kvaliteter kan der indgå cognac, som har lagret i adskillige årtier - ja, helt op til 100 år!

Du vil også støde på nogle af følgende navne på etiketterne:
* Grand Fine Champagne eller Grande Champagne: Fremstillet udelukkende af druer dyrket i Cognac-områdets fineste distrikt, Grande Champagne.
* Petite Fine Champagne eller Petite Champagne: Fremstillet udelukkende af druer fra Grande Champagne og Cognac-områdets næstbedste distrikt, Petite Champagne. Mindst halvdelen af blandingen skal stamme fra Grande Champagne.
Udtrykkene "fine cognac" og "grande fine", der også kan optræde på cognac-etiketter, har ingen juridisk defineret betydning. Betegnelserne "Extra Old" (EO) og "Very Old Pale" (VOP) er ikke officielt anerkendt af Bureau du Cognac, som er den instans, der holder styr på alle navnene og reglerne.
Til gengæld vil du ikke støde på årgangsangivelser på cognac-etiketter. Siden 1963 har det nemlig været forbudt at anføre årgang på flasker med cognac.

Populære mærker
På trods af at alle cognac'er fremstilles i det samme område og selvom alle mærker umiddelbart kan synes at have det samme misk-mask af betegnelser på deres etiketter, vil du nok blive overrasket over den variation, der er mellem de enkelte cognac-mærker. Nogle har en kraftig aroma, der kan fylde et helt rum, mens andre er mere reserverede og forfinede. Nogle har en mild smag af drue, mens andre har strejf af karamel og vanille. Hvis du holder af cognac, vil jeg råde dig til ikke blot at prøve forskellige mærker, men også nogle af de forskellige udgaver af samme mærke.
Hvis du er nysgerrig med at finde ud af, hvordan en ældre cognac (X.O. eller mere) smager, kan du besøge en af de bedre barer og bestille et glas (vær forberedt på at betale 100-150 kroner), før du beslutter at investere i en dyr flaske cognac.
I den følgende liste er anført alle de forskellige udgaver, der findes inden for hvert mærke, fra den billigste til den dyreste. Alle cognac'er har en alkoholstyrke på 40%.
* Courvoisier fremstiller V.S., V.S.O.P., Napoleon, Initiale Extra X.O., X.O. lmperial, og Succession J.L., en meget gammel og meget sjælden Grande Champagne Cognac.
* Delamain producerer Vesper Grande Champagne Cognac, Pail & Dry Tres Belle Grande Champagne Cognac, Très Vénérable Grande Champagne Cognac og Réserve de la Famille Grande Champagne Cognac. Alle er mindst 25 år gamle eller ældre.
* Hennessy laver V.S., V.S.O.P., Privilège X.O. og Paradis.
* Hine Cognac fremstiller V.S.O.P., Antique, Triomphe og Family Reserve.
* Martell producerer V.S., Médaillon V.S.O.P., Cordon Bleu, X.O. Supreme, Martell Extra og L'Or de J. & F. Martell.
* Remy Martin laver V.S., V.S.O.P., X.O. Special og Louis XIII.