Logo

A. Le Coq & Co.- Bryggeri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tähtvere 56/62
50050 Tartu
Estland
Tlf. +372 744 9711
Fax. +372 744 9775
Web

Historie om A.Le Coq
I 1826 opførte Justus Reinhold Schramm det første estiske bryggeri i byen Tartu. Ved hans død i 1860, begyndte hans søn Eduard Anton Justus Schramm opførelsen af et nyt moderne bryggeri på hjørnet af gaderne Rüütli og Küütri som var færdigopført i 1875. I 1879, blev der opført en stor ølkælder, den nuværende nordlige kælder, i Tähtvere distriktet.

I 1884, overtog Moritz Friedrich bryggeriet. Han besluttede sig til at opføre en moderne storindustri på et stykke jord i Tähtvere. Fabriksbygningerne var færdigopført i 1898 og de er mere eller mindre bevaret uændret frem til i dag. På samme tid, grundlagde M. Friedrich et aktieselskab kaldet ’Actien-Gesellschaft der Bier – und Meth-Brauerei und Destillatur ’Tivoli’’. Virksomheden havde sine egne skibe på floderne Peipsi og Võrtsjärv, og sine togvogne som transporterede varer til afdelingerne i St. Petersborg, Pskov, Võru, Valga og Viljandi. Den gode kvalitet ved varerne fra ’Tivoli’ indbragte dem guldmedalje på Liivimaa messerne i 1903 og 1910. I 1913, blev ’Tivoli’ opkøbt af virksomheden A.Le Coq & Co.

A.Le Coq virksomheden blev grundlagt af Albert Le Coq, en belgisk handelsmand i London i 1807. Virksomheden arbejdede indenfor tapning af de lokale bryggeriers øl og markedsføre dem i Rusland. Den såkaldte russiske imperial porter, en mørk og kraftig porter, specielt brygget til eksport, som fik opnåede en meget høj kvalitet under modningen på den lange rejse med skib, blev den mest kendte. Under den Japansk-Russiske krig donerede A.Le Coq rundhåndet porter til de russiske militærhospitaler og som belønning fik de eneret på at levere øl til kejserriget. Naturligvis var der rigeligt med forfalskninger af dette velsælgende produkt. Herudover, begyndte de mange falsknere at bruge A.Le Coq varemærket på deres flasker. Tilslut, besluttede ejerne af virksomheden at bygge deres eget porterbryggeri i Rusland for at gøre det nemmere at konkurrere med den unfair konkurrence.

Et passende bryggeri blev fundet I Tartu, hvor M. Friedrich, som var godt oppe i årene, som stræbte efter at få solgt hans store foretagende. Det lokale ’Tivoli’ bryggeri blev omdøbt AS A.Le Coq den 22. april 1913. Herbert Oscar Sillem, som det fabrikschef, lagde hovedvægten af produktionen på virksomhedens specialitet, ’Imperial Extra Double Stout’. Det blev markedsført i 0.38 l. porter flasker i St. Peterborg, Moskva, Warsawa, Odessa, Baku, Minsk og i mange andre byer strækkende fra Sibirien til Kaukasus udover den baltiske region.

Under 1. verdenskrig stoppede bryggeriet produktionen og det blev fuldstændig tømt. Udstyr blev ødelagt, bragt ud af landet og solgt – kun bygningerne forblev tilbage. Den første større efterkrigsmøde i aktieselskabet blev holdt den 5. juni 1920 i Tartu hvor det blev besluttet at fortsætte ølproduktionen og et år senere blev produktionen genoptaget. Relanceringen af bryggeriet gik godt og allerede et år senere havde den overskud, selvom overskuddet blev anvendt til at genopbygge bryggeriet.

Allerede I begyndelsen af 1923 ved industrimessen I Tallinn, blev A.Le Coq præmieret af landbrugsministeren, for den meget høje produktkvalitet.
I 1936 var moderniseringen af brygget nået så langt at næsten alle udstyr var elektrisk og to dynamoer kunne levere den nødvendige energi. På samme tidspunkt blev produktionen af læskedrikke øget og i 1937 blev dele af læskedrikproduktionen flyttet til Suur Patarei gaden i Tallinn. Efter krigen udviklede afdelingens sig til ’Tallinn Experimental Factory of Soft Drinks’.

I 1939 brød 2. verdenskrig ud. A.Le Coq var blevet Nationaliseret og kaldt Tartu Brewery. Den tidligere ejer rejste til England. Under den tyske besættelse fortsatte produktionen og i henhold til salgsmængden i 1940 var Tartu Brewery den største ølproducent i Estland.

Krigen nåede til Tartu for anden gang I 1944 og for at undgå at fabrikken blev plyndret, begyndte de at sælge øl til den Røde Hær. På samme tid var der kun 7.000 mennesker tilbage i Tartu, hvilket betød at bryggeriet manglede ansatte, men ved udgangen af året blev der samlet 100 arbejdere og den 16. oktober 1944 blev brygningen genoptaget. I efterkrigstiden overgik den øgede efterspørgsel efter øl produktionskapaciteten og det nødvendige produktionsudstyr blev fundet hos andre estiske drikkevareproducenter. (Vodkaindustrien.)

I 1950’erne blev specialister med specielle kvalifikationer inviteret fra Rusland. Produktionskapaciteten, produktionen og kvaliteten var stigende og i 1957 oversteg produktionskapaciteten Saku Brewery. Produktionen på 10 millioner liter blev overgået i 1958.

I 1960’erne og 70’erne blev navnet Tartu Brewery internationalt kendt. I 1960 blev Tartu Brewery nomineret til den førende virksomhed indenfor produktion af øl og læskedrikke af ’Foodstuff Production Board.’ Dette forpligtede virksomheden til at hjælpe andre fabrikker med modernisering af tekniske og teknologiske processer. Den nye tappeafdeling, bygget i 1962, var den flotteste og mest effektive i hele Sovjetunionen på det tidspunkt.

I 1970’erne blev Tartu Brewery omdøbt til Tartu Experimental Brewery og på same blev der indført cylindriske koniske tanke for første gang i Sovjetunionen. I 1980’erne skete der en rolig udvikling i brygningen; modernisering af mineralvands og ølproduktionen fortsatte. Med udviklingen i den politiske situation var der håb om at finde en udenlandsk partner til at indgå samarbejde med, men dette var ikke længere en mulighed da bryggeriet blev en del af listen over virksomheder som skulle privatiseres. Bryggeriet var i flere år på privatiseringslisten, hvilket medførte at de i denne periode ikke kunne fortsætte produkudviklingen, da de finansielle institutioner ikke kredit til sådanne virksomheder. I 1995 blev bryggeriet købt af Magnum Consumer, ved det 3. privateringsforsøg. Den nye ejer havde penge og entusiasme til at modernisere produktionen. Nyt bryggeriudstyr blev købt og en PET-line blev grundlagt for at tappe læske- og alkoholiske drikke på plastikflasker. AS Magnum Consumer købte også Saarema Brewery som under kontrol af ledelsen i Tartu Brewery. I 1997 købte den finske ølproducent Olvi OY aktierne af Tartu Brewery.

Den nye ejer var interesseret i hele det baltiske marked og i 1998 blev et holdingselskab AS A.Le Coq grundlagt, som udover Tartu Brewery købte sig ind i det lettiske bryggeri Cesu Alus og det litauiske bryggeri Ragutis AB.

Den nye ejer påbegyndte straks modernisering af bryggeriet. I 1998-1999 blev der investeret 270 millioner kroons i bygninger og udstyr. Der blev bygget et nyt kogekammer, gæringskælder, lagerkælder og tappehal. Et af formålet hermed var at øge markedsandelen af øl fra 13% til 30% indenfor 3 år.

I 1999 blev en ny historisk serie af A.Le Coq øl lanceret på markedet: Premium, Pilsner og Porter, hvilket viste sig hurtigt at være en succes. Lanceringen af A.Le Coq som mærke blev tildelt prisen for bedste marketingide ved konkurrencen ’Turundustegy 1999’, organiseret af ’Marketing Centre and the Marketing Insitute’. Takket være forbedringen af kvaliteten og succesfuld markedsføring, øgedes markedsandelen hurtigt. Den fastlagte mål – 30% i markedsandel – blev nået indenfor 2 år.

Grundet den øgede ølproduktionen er der hvert år investeret I nye gæring og lagringskar. På nuværende tidspunkt er der 31 100.000 liter kar, og dertil har bryggeriet fire 170.000 liter kar. Afkølings-, damp og kedelfabrikken blev også moderiseret, og koldlagring og kedelfabrikken er nu fuldt ud automatiseret. Ejerne har brugt omkring 500 million kroons på moderniseringen. Igennem de sidste par år, er der lagt stor vægt på forbedring af arbejdsmiljøet og ændringer i ledelsessystemerne, inklusiv forbedring af teamwork og træning af medarbejderne.

I 2002 blev Tartu Brewery tildelt prisen for den bedste virksomhed i Tartu og i de seneste 2 år prisen for den bedste fødevarevirksomhed i Estland, den bedste investor, osv.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.775 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken cocktail kan du bedst lide?








Effektiv reklame - klik her