Logo

Ànima Negra Vinyes de Son Negre 1999

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

Oprindelse: Spanien, Mallorca

Type: Tør rødvin, 14%vol.

Drue: Callet, manto negro, fogoneu

Pris: 200-500kr.

Drikkes: til 2009

 

Denne vingård startede i 1994 som en hobby, faktisk en vittighed, for en gruppe venner fra Mallorca. De begyndte med at blande cabernet sauvignon sammen med andre oprindelige druer fra øen og gærede druerne i en mælkebeholder. De udførte alt på traditionel vis med improviseret og gammelt materiel. Men vinen havde en tydelig personlighed, og den fangede hurtigt opmærksomheden hos vinentusiaster, distributører og pressen, og dermed blev vingården født.

Vinen, der kaldes Ànima Negra, hvilket senere blev ændret til blot ÀN pga. konflikter omkring navnet, var det første seriøse forsøg på at bruge de nærmest ukendte sorter callet med lidt fogoneu og manto negro. For at lave seriøse vine på disse sorter var det nødvendigt at have et meget lavt udbytte, så Ànima Negra ledte efter meget gamle, tørdyrkede vinstokke, der var beskåret på den traditionelle gobeletmåde.

Vinen er intens og mild, meget krydret og umiskendeligt fra Middelhavet med masser af balsamiske toner og vilde urter. Den er koncentreret, men minder mere om en bourgogne end en bordeaux. Den er harmonisk, eksotisk og meget individuel. LG

--

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 586 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken cocktail er mest populær i dag?






Afstemning
Hvilken øl er den bedste?






Afstemning
Hvorfra kommer de bedste rødvine?



Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken cocktail kan du bedst lide?








Fortæl dine venner om os