Logo

En Primeur

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Vinhandlere tilbyder hvert år en række såkaldte En Primeur tilbud på forskellige vine, først og fremmest fra Bordeaux. Men for mange kunder er En Primeur et noget forvirrende begreb. Vi håber denne lille guide kan give en bedre forståelse af begrebet.
En Primeur er et fransk begreb for salg af vin, før vinen er kommet på flaske. Det største udvalg af en primeur vine kommer fra Bordeaux, men også andre regioner har vinproducenter, der sælger en primeur.
Hvordan virker systemet?
Hvert forår fremstiller Cru Classé slottene i Bordeaux fadprøver af det foregående års høst – altså vin, der er ca. 5-6 måneder gammel. Disse fadprøver smages af branchefolk og ikke mindst af vinjournalister, der nærmest træder hinanden over tæerne for at være blandt de første, der kan skrive noget om den nye årgang.
Derefter lancerer vinslottene en åbningspris på en del af produktionen, som sælges via et allokationssystem til vinkøbmænd (negocianter) i Bordeaux, der sælger vinen videre til deres kunder – vinfirmaer i Frankrig og andre lande.
Hvad er årsagen til dette system?
Mange vil nok svare: "Sådan har det altid været". Og det er en stor del af svaret. Andre årsager er, at vinslottene kan opnå en bedre likviditet og har en måde at sprede risikoen ved dårlige årgange, hvor det kan være svært at komme af med vinen. Som systemet er, skal negocianterne mere eller mindre aftage hvad de bliver budt. Hvis negocianterne ikke køber hvad der bliver tilbudt (typisk i en dårlig årgang), risikerer de at miste deres allokation for næste år (som kan være en god årgang) og må "om bag i køen".
Er det kun Cru Classé Bordeaux, der sælges en primeur?
Nej, andre vinslotte, hvis kvalitet og mængde retfærdiggør en allokation sælges også en primeur. Faktisk er det den eneste måde at få fat i nogle af de såkaldte kult-vine.
Hvor hurtig skal man være?
I gode årgange sælges mange vine hurtigt. I mindre gode år, er fristen lidt længere. Men beslut dig hurtigt, hvis du vil være med! De mere sjældne vine bliver typisk reserveret til stamkunder, så det hjælper at være på god fod med vinhandleren.
Hvornår betales vinen?
Vinen betales ved bestilling og altså lang tid før levering. Det mest almindelige er at betale den fulde pris inklusiv moms. Man kan dog nogle steder slippe for at betale momsen, før levering finder sted.
Hvornår leveres vinen?
Typisk 18-24 måneder efter den første en primeur pris. Det vil sige, at årgang 2001 leveres ultimo 2003 til primo 2004.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.683 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?




Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her