Logo

Her er ROM med en smag, du ikke drømmer om

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Drinks billede
Det har været en udfor­dring og øje-åbner for mange danskere, at rom fås i kvaliteter, der kan nydes til kaffe som cognac, whisky og tilsvarende avec'er. De fleste ser enten spiritussen, som noget man blander med, eller også holder de sig helt fra den, fordi de mindes en kvalm, sødmefuld smag af kirsebær/­banan, som de ikke kan udstå.
Kvalitetsrom er så meget andet og anderledes. Jeg har valgt og smagt en række, som både er meget vellavet spiritus, men også er interessante, fordi de viser rommens stil og påvirk­ning fra de steder, hvor rom­men er fremstillet:
 
 
Mount Gay Extra Old, 43%, Barbados.
Fremstillet siden 1663, det gør Mount Gay til det ældste rom­mærke. Dette er firmaets luk­susudgave, en klassisk flot rom med Barbados-stilens frugtige, cremede noter. Duften præges af fad og frugtsødme (banan). Smagen er kraftig, dyb og ved­varende, fadpræget omslutter noter af banan og bærbolsje. Afslutningen rig og fyldig som en gammel whisky. En rom, der bør have fast plads i ethvert velassorteret barskab.
5 af 5
 
Demerara, 15 års, 43%, Guyana, Serien Rum Nation.
Her er duft af sødmefuld banan og kokos, men samtidig terroir som i en Armagnac. Smagen er cremet, likoresk, der følges op af fadpræg i fin harmoni med sødmen. Meget flot eftersmag med præg af jord. En kanon­rom, ikke mindst til prisen.
5 af 5
 
Ron Zacapa Centenario, 23 år, 40%, Guatemala.
Fremstillet i lavlandet, lagret i højden på vulkanske bjergsider. Dens kvalitet slår alle med for­bløffelse. En diskret sød duft med noter af lynghonning og jord advarer ikke om den pran­gende smag: Intens sødme, maraschino-kirsebær, bitter­mandel, appelsin-kant og en skøn eukalyptus-kølighed i eftersmagen. En kæmpe rom, særpræget, volumniøs og til den søde side.
5 af 5
 
Ran Barcelo Imperial, 38%, Den Dominikanske Republik.
Med 8 år på amerikanske bour­bonfade har denne rom et klart fadpræg, lette vaniller og fin, frisk frugtsmag, appelsinskal, honning samt en røget duft af figner og lidt spansk brandy­karakter. En yderst elegant og velsmagende, blød rom, som er ekstra tiltrækkende pga. prisen.
4,5 af 5
 
Nicaragua, 15 år, 43%, Serien Rum Nation.
Lige som rom fra Venezuela og Guatemala er Nicaraguas deli­kate, frugtige, men mere inten­se og rige i deres smag. Dette er en ren chokolade-bombe. Den mørkebrune spiritus dufter af cacao og hindbær, den smager lækkert cremet af toffee, fyldte chokolader, fadvaniller og let figen. En storslået rom for slik­munde.
4,5 af 5
 
Clément Rhum Vieux, 44%, Rhum Agricole, Martinique.
Destilleriet Clément høster med god grund uafladeligt medaljer for sine rommer, nogle årgangsrommer og meget dyre, andre mere prismæssigt til­gængelige. Dette er den franske stil, destilleret på sukkerørssaft. Elegant, syrerig og med en stram, men blød smag som en cognac. Æble og abrikos i duf­ten, nødder og frugt i eftersma­gen, men umiddelbart svær at identificere som en rom. Et godt glas.
4 af 5
 
Pampero Aniversario Anejo, 40%, Venezuela.
Den lille apotekerflaske i vaskeskindssæk. Venezuela laver stor rom, elegant, intens, vellagret. Dette er et godt eksempel, som har narret mange brandy-elskere. Duften er udpræget kokos, smagen er nødder, vanille, kakao og let brombær med et strejf af sukker.
4 af 5
 
El Dorado, 21 år, 43%, Gyuana.
Guyana på Sydamerikas nordli­ge kyst har lagt navn til den berømte Demerara, en rig, kraftfuld romtype med vidun­derlige aromaer. En rom fra gamle dagens plantage-pro­duktion, der alt for længe var sløret af karamel, men har fået en renæssance i deres ny udga­ve, ren og oprindelig. El Dorado-serien var banebryden­de i den henseende og denne 21 års er mesterlig. En lækker blød textur, tør abrikos, krydde­rier, stor bolsjeagtig tropefrugt. Eftersmagen er lidt mat.
4 af 5
 
Ron Zacapa Centenario XO, 25 år, 40%, Guatemala.
Stor mørkebrun rom med næse af banan, skov og vådt bark. Smagen er ekstremt velafrun­det, likoresk, puddersukker og sveske-figen fedme. En luksus­rom til luksus-pris.
4 af 5
 
Matusalem, Gran Reserva "15",40%, Den Dominikanske Republik
Luksus-udgaven af den gamle Cuba-rom, der gik i eksil, da Castro konfiskerede husets ejendomme i 1960. Prøv at hælde lidt vand i den lyst rav­farvede drik. Så kommer duft af kokus, hvid peber og vanille frem. Ret krydret smag, der runder sødt af, præg af fadlag­ring og vanille. Et godt glas.
3,5 af 5
 
Ron Botran, 19 år, 40%, Guatemala.
Ret sprittet i starten, derefter mørkt, fyldigt fadpræg - meget som en god Brandy de Jerez. Trods fylden en relativ "slank" smag uden den klassiske rom­sødme. Et gedigent glas.
3,5 af 5
 
Sea Wynde, 46%, blend af rom fra Jamaica, Guyana.
Heri indgår fem kedeldestillere­de rommer. Duften er søde frugtnoter, især kirsebær. Smagen er til gengæld rå, skarp og med en lidt ubehagelig sve­den karakter. Jamaica præger blendet og det giver netop den smag, som mange identificerer med rom - og som de ikke kan udstå.
2,5 af 5
 
Panama, 18 år, 40%, Serien Rum Nation.
Kanallandet er ingen stor rom­nation, og denne single-domai­ne, kedeldestillerede gamle rom savner dybde. Duften er trifli og hindbær-bolsje, sma­gen i starten sprittet og nær­mest frizzante, derefter likoresk med et sødligt strejf af nougat. Savner personlighed.
2 af 5
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her