Rom er en spiritus destilleret på rørsukker. Den findes i en lys og en mørk udgave og indgår som ingrediens i hundredevis af opskrifter på drinks.
Lidt historie
Vestindisk rom har været en eksportvare gennem århundreder tæt knyttet til de tropiske og subtropiske klimaer, hvor røtsukketet gror. Det var Christopher Columbus selv, der først bragte rørsukker til Vestindien fra Azorerne. Men rom'ens oprindelse er af langt ældre dato, mere end 2000 år i følge de fleste eksperter.
Rørsukker voksede som ukrudt i de sydlige dele af Kina og Indien. Efter at have erobret Indien drog Alexander den Store til Egypten og medbragte "den ukrudt der giver honning uden hjælp fra bier...". Saracenerne, et islamisk folk fra Middelalderen, gav deres viden om destillation af rørsukker videre til maurerne, der plantede den i Europa og fremstillede arak - en slags prototype på rom.
Columbus medbragte rørsukker til Puerto Rico på sin anden rejse i 1493. Senere plantede Ponce de Leon, øens første spanske guvernør, marker til med rørsukker, der snart fik stor betydning for den lokale økonomi og for verdens smag for fin spiritus. Nogle historikere mener, at Ponce de Leon's legendariske søgen efter en "ungdommens kilde" i virkeligheden var en langt mere praktisk søgen efter rent kildevand, han kunne bruge i destilleringen af rom.
Den første sukkermølle, forløberen til hele den puerto ricanske romindustri, blev bygget i 1524. På det tidspunkt kaldtes produktet af rørsukkerdestillation for "brebaje". Ordet rom er af senere oprindelse og tilskrives forbipasserende engelske søfolk.
Rom'ens popularitet fortsatte med at sprede sig i begyndelsen af det 19. århundrede. Destillerieme blomstrede og voksede i Puerto Rico. I 1893 blev det første moderne destilleri taget i brug i Puerto Rico. Med denne opfindelse var grundlaget lagt til, at øen kunne producere en mere forfinet, blødere rom ved en dramatisk højere hastighed end tidligere. Destillerierne flyttede fra de ødeliggende plantager til lettere tilgængelige steder og blev snart centralt organiseret og styret. Puertoricansk rom fik for alvor sit internationale - og især amerikanske - gennembrud under anden verdenskrig, hvor salget gik strygende, ikke mindst i kraft af den popularitet som drinken rom & cola nød. I 1952 eksisterede der 100 forskellige mærker rom fra Puerto Rico. I dag er der bare tolv.
Fremstilling af Rom
Rom er destilleret af melasse - en klistret sirup, der er resultatet af indkogning af rørsukker. Når den først er destilleret, har den rå rom en alkoholstyrke på mellem 65 og 90. Den bliver herefter lagret i mellem to og ti år for at opnå en mere afrundet karakter. Det er lagringsprocessen, der afgør om en rom er lys eller mørk. Lagres den i egetræsfade, bliver rom'en mørk (karamel og andet bliver dog tilsat for at justere farven), mens rom lagret i tanke af rustfrit stål forbliver farveløs.
Hovedparten af den lyse rom kommer fra Puerto Rico, mens mørk rom for det meste er lavet på Jamaica, Haiti og Martinique.
Populære mærker
Der produceres rom overalt i hele Vestindien. Følgende er nogle af de mest populære mærker:
* Appleton Estate (Jamaica)
* Bacardi (Puerto Rico) - den mest solgte spiritus i verden!
* Captain Morgan Original Spiced Rom (Puerto Rico)
* Don Q Rums (Puerto Rico)
* Femandes "19" Rom (Trinidad)
* Gosling's Black Seal Rom (Bermuda)
* Mount Gay Rom (Barbados)
* Myers's Original Dark Rom (Jamaica)
* Ocumare (Venezuela)
* Pampero (Venezuela)
* Pusser's (Tortola)
* Ron Del Barrilito (Puerto Rico)
* Royal Oak (Trinidad)
Den caribiske sukkerrørsbrændevin har en af spiritusverdenens største variationer af udtryk: Fra vodkalignende mixer til sømandsdrik for mænd med hår på brystet.
De 6 stilarter
Cuba
Den hvide, lette neutrale mixer, som i Bacardis tilfælde næsten ligner vodka.
Barbados
Rommens chambolle-musigny. Silkeblød elegance snarere end power, en rigtig damerom. Mount Gay er det store mærke, men Cockspur er sjovere.
Jamaica
Kendt som den mest potente af dem alle, en rigtig sømandsdrik opnået gennem lang gæring og i bedste tilfælde destilleret på pot still.
Guyana/Demerara
Brun, blød og fyldig bamsedrik fra verdens mest kendte sukkerdistrikt, som har taget navn efter floden Demerara.
Navy Rum
Normalt blandet i Storbritannien af relativt neutral kolonnedestilleret rom med et skud demerara til at sikre kroppen, jamaica til at give spark og karamel til at justere farven. Indtil 1970 var den daglige flåderation på ½ pint per mand.
Rhum agricole
Rommen fra de franske kolonier er lavet af ren sukkerrørssaft i stedet for melasse og lagret på fransk eg. Det giver et mere mineralsk og vegetalt udtryk, som med lagring kan blive interessant.
Rom er duften af Caribien; hvide strande, turkisblåt klart vand og dansende, svedige, mørke kvinder. Det er duften af eksotiske frugter, kokos, ananas, melasse og sødmefulde bourbonfade.
I den ene ende en rigtig mandfolkedrik: Dyb, brun og potent, den perfekte ledsager til en meditativ stund og en havaneser. I den anden ende en let og lys mixer, som Hemingway i sin tid drak den i sin daiquiry eller mojito eller nutidens børn i deres breezers.
Men hvis man lytter godt efter, kan man under al denne vellyst opfange lyden af lænker, for rommen er i høj grad frugten af slaveriet. Oprindelig voksede sukkerrøret, som er en græsart, slet ikke i Amerika – det blev bragt hertil af Cristopher Columbus allerede på hans anden rejse i 1493.
I løbet af 1600-tallet blev hele Caribien praktisk talt omdannet til én stor sukkerfabrik, og forudsætningen for dette var selvfølgelig, at den fornødne arbejdskraft var til stede. Millioner af slaver fra Afrika blev således sejlet ind og udgjorde fundamentet for den massive sukkerproduktion.
Rom er i realiteten et biprodukt af denne sukkerproduktion. Når man presser sukkerrørene og koger saften, udkrystalliseres sukkeret, og når det fjernes, vil der være en tyk brun masse tilbage i kogekaret, kaldet melasse. Denne melasse udblødes så i vand og gæres til en mæsk, som, så igen destilleres til rom.
Rom har et væld af forskellige udtryk, som man dog grundlæggende kan dele op i to: Den lyse, lette stort set ulagrede rom, som mere eller mindre blev opfundet af Don Facunudo Bacardi i 1862 i Santiago på Cuba. Den lette lyse rom opnås gennem en tyndere mæsk (melassen blandes op med mere vand), en kortere gæring og destillering på et stort kolonneanlæg. Selv Bacardi får en ganske kort hvileperiode på aflagte amerikanske bourbon-fade, for smagene af fadene er en af rommens grundpiller. I Bacardis tilfælde filtreres den dog straks kraftigt for at beholde sin farveløse fremtoning.
I den anden ende af spektret finder vi den brune rom, som ikke bare har fået væsentligt længere fadlagring, men ofte også er et kraftigere destillat i sig selv, på grund af længere gæring og destillation på gammeldags pot still af kobber, som man kender fra cognac og maltwhisky. Her er Jamaica-rommen kendt som den mest potente.
For at gøre det hele endnu mere kompliceret, har man i de franske kolonier tradition for en helt tredje linje: Nemlig rhum agricole, som ikke er lavet på melasse, men ren gæret sukkerrørssaft – ligesom i øvrigt den brasilianske cachaca, som er verdens næststørste spiritus (efter den koreanske soju).
Årsagen er, at Frankrig tidligt i 1900-tallet omstillede produktionen til den billigere europæiske sukkerroe i stedet for caribiske sukkerrør og således ikke længere havde noget melasse til rådighed.
Ung agricole-rom minder meget om cachaca – vegetal, krydret og ret rustik i udtrykket, men når den fadlagres, sker der ting og sager. Ikke mindst fordi man naturligvis ikke bruger den vulgære amerikanske eg, men den mere diskrete franske, og udtrykket således kommer tættere på cognac.