Logo

Tequila

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tequila har en lang forhistorie og kan spores mere end 1.000 år tilbage. Oprindeligt var det en mælkefarvet, gæret drik, der stadig kendes under navnet "pulque".
Siden det 17. århundrede - og idag grundfæstet ved mexicansk lov - er al tequila kommet fra et bestemt, afgrænset område istaten Jalisco omkring byen Tequila, der ligger syd-vest for Mexico City. Her ved foden af Sierra Madre bjergene, hvor jordbunden er tør og vulkansk, kan man stadig finde nogle af Tequila's største producenter.

Sådan fremstilles tequila
Mange tror, at tequila er fremstillet af kaktus-planter. Imidlertid anvendes kernen i den særlige blå udgave af agaveplanten, kendt som "Agave Tequilana Weber", der hører til lilje-familien og altså intet har med kaktus'er at gøre. Dens udseende med de tørre, hårde bepiggede blade gør dog forvekslingen forståelig. Man anvender kun den ananaslignende kerne, der kaldes for "pina" og normalt vejer mellem 40 og 75 kilo. Pina' en skæres i mindre stykker og dampes for at omdanne plantesaftens stivelse til gæringsdygtigt sukker, indtil saften, den såkaldte "aguamiel" (honningvand), kan trækkes ud. Saften blandes herefter med rørsukker og gær og gærer i to eller tre dage. Den færdiggærede saft destilleres af to omgange i traditionelle kobberkedler til 45% eller højere, hvorefter den eventuelt fortyndes med demineraliseret vand for at bringe styrken ned. Tequila skal have et alkoholindhold på minimum 38%, ligesom mindst 51% skal bestå af destillat fra den blå agave.
Tequila sælges i hvide og gyldne udgaver, der kan inddeles i følgende fire kategorier:
* Tequila Blanco (white eller silver tequila): Kommer direkte fra destilleringen og kan eventuelt være justeret til det endelige alkoholindhold ved tilsætning af demineraliseret vand.
* Tequila Joven Abocado (gold tequila): En silver tequila der har fået tilsat farve (karamel) og smagstoffer for at opnå en blødere smag.
* Tequila Reposado (lagret tequila): Denne tequila lagres fra to måneder til et år i store eller små fade af egetræ. Der kan tilsættes farve- og smagsstoffer samt demineraliseret vand for at bringe tequila'en ned på den rette kommercielle styrke.
* Anejo (tequila med angivelse af alder): En tequila, der har lagret minimum et år i egetræsfade forseglet af myndighederne. Der kan være tilsat farve- og smagsstoffer samt demineraliseret vand for at bringe tequila'en ned i styrke. Når tequila af forskellig alder blandes, er det den yngste alder, der angives på etiketten.

Populære mærker
* Herradura: Et spansk navn der betyder "hestesko". Den findes i Anejo, Reposado Gold og Silver udgaver.
* Jose Cuervo: Verdens ældste og største tequila-producent og det ældste spiritusfirma Nordamerika. Fremstiller følgende udgaver: Blanco, Especial, Centenario og 1800.
* Patron: Findes i Silver og Anejo udgaver, der begge indeholder 100% blå agave.
* Pepe Lopez: Fremstiller Oro (gold) og Superior Silver (hvid) tequila.
* Sauza: Sælges i udgaverne: Silver, Extra Gold, Hornitos, Conmemorativo og Tres Generaciones.
* Two Fingers: Findes i Gold, Limitado og hvid.

Se også under meszal.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.871 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her