Logo

Armagnac brandy

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Armagnac brandy

Selvom den er mindre kendt end cognac, er Armagnac Frankrigs ældste brandy og er blevet fremstillet i sin nuværende form lige siden det 15. århundrede (så tidligt som 1422). Den er baseret på hvidvin dyrket i Armagnac-området i det sydvestfranske Gascogne.

Hvordan laves armagnac?
Armagnac er brandy destilleret af hvidvin og lagret på egetræsfade. I modsætning til cognac, der destilleres i portioner, udvindes alkoholen til Armagnac på en såkaldt "continous still", der destillerer af en omgang i en kontinuerlig proces. Det foregår ved at opvarme neutral hvidvin med en styrke på 9-10% alkohol i en kobberkedel ved relativt lave temperaturer. Spritdampene passerer gennem destillationsapparatets svanehals og resulterer i en spiritus med en styrke på ikke over 63% alkohol.

Kombinationen af lavere temperaturer og lavere alkoholstyrke giver en brandy med større og mere frugtig aroma. Den klare spiritus lagres herefter i områdets traditionelle fade, der rummer godt 400 liter og er fremstillet af eg fra Armagnac eller Limousin. Lagrings-processen begynder og kan vare fra et år til halvtreds år, hvor alkoholen tager smag fra egetræet og blødgøres af den mikroskopiske iltning gennem fadets porer. Resultatet er en brandy med kompleksitet og karakter. Det er nu op til kældermesteren at blande de enkelte fade til en harmonisk helhed og skabe de forskellige typer af Armagnac.

Sådan læses etiketten
Det er de franske myndigheder, der kontrollerer, hvad der må stå på etiketterne af Armagnac. Følgende betegnelser er tilladte:
* V.S. eller tre stjerner betyder, at den yngste Armagnac, der indgår i blandingen, er mindst tre år gammel.
* V.O. (Very 0ld), V.S.O.P. (Very Special Old Pale) og Reserve betyder, at den yngste Armagnac i blandingen er mindst 4 år gammel.
* Extra, Napoleon, X.O., Vieille Reserve og andre lignende etiketter indikerer, at den yngste Armagnac i blandingen er mindst 5½ år gammel.

I modsætning til cognac må Armagnac godt sælges med årgangsangivelse. Al Armagnac uden årgang indeholder brandy, der er væsentligt ældre end anført på etiketten. Årgangs Armagnac er en ublandet brandy fra det år, der er angivet på flasken.

Populære mærker
* Sempe producerer 6 og 15 år gamle udgaver. Deres Xtra Grand Reserve er en blanding af brandies lagret i 35 til 50 år.
* Janneau fremstiller V.S.O.P., Selection (lagret 8-10 år), Reserve de la Maison samt enkelte årgangs Armagnac'er.
* Armagnac Lapostolle X.O. er lagret i over 30 år.

 

✅ Her er drikkeABC.dk med nemme opskrifter til din bar, - prøv selv Drinks, Spiritus, Kolde drikke, Varme drikke, Vin Quiz, Bowle/punch, Snacks, Drikkeviser, Alkohol test, Tøm barskabet

Få succes som bartender med drikkeABC.dk. Vi hjælper dig med de bedste opskrifter.

----------- ooo OÔO ooo -----------

  
-
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.178 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her