Logo

Brøckhouse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Drinks billede
Allan Poulsen begyndte i 1995 med at brygge øl hjemme i sin kælder i Hillerød på et 40-liters kobberanlæg, som han selv havde lavet. Det var øl brygget i hånden, efter gamle traditioner og med brug af de bedste råvarer, og det var her, han efterhånden lærte den ædle brygge­kunst at kende.
Allan havde som en af de første her­hjemme ramt en niche som syntes umættelig. Han fortæller om begyndel­sen: "Jeg brugte så mine sparepenge og lavede et bryggeri hjemme i kælderen, hvor jeg kunne lave 500 liter om ugen. Men det holdt også kun et par år, for der var jo en kæmpe efterspørgsel, og salget af udenlandsk øl eksploderede. Ørbæk og Svaneke var også ved at komme på banen på det tidspunkt, for det gik jo forrygende. Men det der med at have det som en hobby, det havde jeg i hvert fald svært ved at få til at hænge sammen med privatlivet, for ølbrygning er utroligt tidskrævende.
Når vi bryggede, startede vi klokken 5 om morgenen og var færdige klokken 9 om aftenen - og så skulle der laves regnskaber, øllet skulle distribueres, og folk skulle kunne komme på besøg, osv.
I 2002 kvittede Allan omsider sit faste job, udvidede og flyttede med hjælp fra eksterne investorer "Brøckhouse" til de nuværende lokaler. Han købte i 2004 et helt nyt bryganlæg med en kapacitet på 10.000 liter om måneden og beskæftiger i dag 11 fuld­tidsansatte personer på det splinternye bryggeri. Selvom det er gået meget stærkt, glemmer den nu 47 -årige bryg­ger ikke, hvad der fik ham til at starte Brøckhouse, nemlig kærligheden til god øl: "Inspirationen er belgisk og engelsk øl - det er nok det, jeg bedst selv kan lide, men der er også meget godt tysk øl," siger han.
"Brøckhouse" var ikke alene de første med en IPA herhjemme, men også de første med en hvedeøl, og siden er det gået slag i slag med den ene mere sublime øl efter den anden. Bryggeriet har således fra starten været med til at sætte den høje standard for vore forventninger til mikrobryggerier­ne.
"Brøckhouse IPA" på 5,5%Vol, er en meget kraftigt humlet overgæret øl, brygget på almindelig dansk pilsner­malt, karamel- og Münchnermalt. Den er brygget på overgær med masser af smag af bitterhed og humle. Tre for­skellige humletyper er med til at skabe det komplekse smagsbillede. Det drejer sig om de engelske Northern Brewer og Fuggle samt den amerikanske Cascade. Brøckhouse's "India Pale Ale" var den første danske IPA - en pragtfuld øl der bør nydes ved 8-10°.
"Brøckhouse Hvede" på 5,5% Vol var den første danskproducerede hvedeøl på markedet. Øllen er brygget efter bel­gisk tradition. Den er brygget på halv pilsnermalt og halv hvedemalt, og især hvedemalten giver den en lidt syrlig og frugtagtig smag. Hvedeøllen er humlet med den meget fine Saaz humle, og der er yderligere tilføjet koriander og appel­sinskal, som giver en liflig duft og en herlig frisk smag. Det var en ideel vel­duftende og forfriskende aperitif Brøckhouse her lancerede på det dan­ske marked.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 799 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os