Logo

Jerez' brandy udfordrer whisky

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Jerez i juni 2001. Klokken er et natten til søndag på sportspladsen foran tyrefægterarenaen i Jerez. Lørdagen har budt på varmerekord for maj i Andalucia med 34,2º, men nu er her behagelig lun tropenat på 25. Hvor andre ville være gået til ro, er byens ungdom lyslevende. Det er sabado, lig med "score-aften". De er her i aldersgruppen 16 til 25 i hundredevis, måske er der over tusind. De står i grupper og snakker, flirter, positionerer sig under de blomstrende, lyslilla Jaca­randa-træer. Nogle - mest de unge mænd - sidder og fjoller i bilerne og har skruet fuldt op for bilradioens ørehængere. Andre - mest de unge kvinder - sidder foroverbøjet med meget stramtsiddende bukser på deres scootere, hvor de hvisker og spejder.
Trods tidspunktet, er de lige kommet. Det er sædva­ne. Her mødes Jerez' ungdom hver lørdag nat til kæmpe opvarmningsparty mellem kl. halvet og halvfire. Først derefter går de på byens diskoteker til tidlig mor­gen. Ved deres fødder ligger indkøbsposer fra det lokale supermarked med stort set identisk indhold: 6 til 12 longdrinkglas i plastik, 1 liter Cola, 1 liter Sprite.
Og så det, der gør forskellen: 1 fl. blended whisky. Mest "J & B". Men også "Vat 69", "Bells" og "Grants" samt visse spansk producerede.
Vi er i Spaniens centrum for landets produktion af den legendariske Brandy de Jerez. Men ikke i en ind­købspose ser jeg sådan en flaske. Hvorfor? Jeg spør­ger. Og får et noget højstemt svar fra de unge i en af grupperne: "Brandy er for dagen og mest for ældre. Whisky er for natten- og os. Kom, prøv og smag..." Og jeg får rakt et glas køligt Sprite med rigelig whisky. "Det er godt, ik'...?
Det er frisk longdrink, boblende og berusende med sødlig smag. Det er de nye generationers valg. Og det er grunden til at den mest sælgende spiritus i Spanien er den skotske whisky og ikke - hvad der var mest naturligt - landets egen brandy.
 
Dengang brandy var mandens drik
Mens de unge pjanker, ligger de voksne bestyrere af de store brandy bodegaer og vender sig i sengen og grubler over, hvad det var, der gik galt med deres sto­re spiritus. Hvordan det kunne ske, at salget af den blev reduceret til næsten en tredjedel på kun 20 år. Hvordan whisky fra at have været nærmest ukendt på det spanske marked kunne blive det store hit. Samt ikke mindst: hvordan kan vi generobre det tabte mar­ked..?
De har grublet over det et stykke tid, for de har jo set, hvordan ungdommen ter sig. Men det er sin sag at vende udviklingen. For da whisky slog til i begyndel­sen af 80'erne var det dels som en flodbølge i pagt med den udvikling, landet gennemgik ved demokrati­seringen efter Francos død, dels er producenterne af sherry og brandy temmelig konservative af natur, og der skal mere end blot udenlandsk kapital og indfly­delse til at ændre på andalusiske traditioner.
Helst drømmer producenterne sig tilbage til det gyld­ne år 1979. Dengang solgte de 12 mill. kasser (á 12 fl.), heraf de 11 mill. til hjemmemarkedet. Det var halv­delen af landets spiritusforbrug! Men det var også sid­ste gang, det skete. For her kulminerede de gamle drikkevaner, der var direkte forbundet med det gamle Spa­nien. Med de dengang typiske forbrugere - arbejdere og landmænd - som tog sig en brandy om morgenen for at stive sig af til dagens dont. Og endnu en eller fle­re under siestaen eller om aftenen. Eller det var lastbil­chaufførerne, der efter en lang dags rejse op over Castilliens hullede veje skulle have skyllet støvet væk fra mundhulen.
Det var Spanien i tiden med cykler, Vespaer og Seat 600. Det var datidens Iberiske halvø, hvor Brandy Soberano var "a man's drink", der signalerede styrke.
På mindre end tyve år har whisky slået sig op som Spaniens foretrukne  drink og sendt landets egen klassiske Brandy fra Jerez til tælling. Nu  trimmer Jerez-producenterne deres produkt til ny kamp om de unges
foretrukne mix.
 
Spanien under stor forandring
"Por el campio" lød Socialistpartiets parole, som brag­te Felipe Gonzales til magten i 1981. "For forandring" - og det skete. Spanien nærmede sig EU med begyn­dende åbne grænser. De næste 15 år lignede landet en kæmpe byggeplads, hvor alt voksede, store nye motorveje skar sig gennem landskabet fra syd til nord for at kunne føre landets varer hurtigt og nemt ind på det store europæiske marked. Hvor OL 1992 i nord slog Cataloniens og Barcelonas navn fast med syvtom­mersøm ligesom Verdensudstillingen gjorde det i syd i Sevilla.
Spanien blev international, og drikkevanerne ænd­rede sig. Fra den personlige "styrke" til det "sociale fællesskab". Nu drak man blandt venner - ikke alene, for så lå det lidt mellem linierne, at man måske havde problemer. Nu drak man lettere, mere vin og long drinks end ren spiritus. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, den klassisk store spanske frokost, der delte arbejdsdagen i to, blev oftere en europæisk sandwich. Til gengæld kom den spanske familie tidligere hjem - og gik tidligere i seng som det øvrige Europa.
For de skulle tidligere op for at kunne være i telefon kontakt med det nye fællesskab, de skulle handle med.
Spaniens forandring gennem de seneste 20 år er uden sidestykke i moderne europæisk historie. Så stærkt gik det, at landets befolkning gik direkte fra mønter og sedler til kreditkort uden at checken kom i funktion. Så meget ændrer det sig fortsat, at de unge spaniere ikke længere følger Middel-havskøkkenets spisevaner med olie, fisk og tapas, men nu vælger pizza og burger i stedet.
Og i dette skift satte de skotske whisky-fabrikanter ind med whisky-parties på barer og diskoteker, der skabte mode. Der blev ofret 10 gange så meget på promovering af blend og malt, som brandy-producenterne reklamerede for deres spiritus - og forskel­len gav pote. I dag sælges 8 mil!. kasser whisky på det spanske marked. Brandy er reduceret til 2. plad­sen med nu kun 4,5 mil!. kasser.
 
Etiketten er forkert - indholdet godt nok
På adressen Alcalde Alvaro Domecq 35 i Jerez har . Consejo Regulador de la Denominacion Especifica "Brandy de Jerez" til huse. Det er - frit oversat - sty­relsen for produktionen af brandy fra Jerez. Her prøver generalsekretæren Ricardo Rebuelta at ska­be fodslag mellem de små og store brandy-producenter for den fælles udvikling mod nye tider. Men
han lægger ikke fingrene imellem, når han analy­serer situationen:
"Brandy de Jerez har et enormt imageproblem. Den er forbundet med forne tider. Produktet har ikke været i stand til at udvikle sig. Vi har tabt så mange år - måske er det for sent".
General-sekretær Rebuelta tager et sug af cigaretten og siger så:
"Fortæl mig f.eks. hvordan en etiket på en spansk brandy ser ud. Så har du problemet."
 
Jeg lukker øjnene for en kort stund og svarer: "den er æggegul med mærkets navn i store røde bogstaver med en anelse gotisk snit. Måske med en sort tyr i silhuet. ,,"
"Præcis, det er problemet, for det vil ungdommen ikke identificere sig med. Det er gammelfars drink, det er fra før Spanien kom ud af isolationen og blev international".
Ricardo Rebuelta ved, at det er et problem med image og ikke med smag. For Consejo Regulador satte for nogle år siden mere end en halv mill. kr. af til en stor undersøgelse, der skulle vise, om Brandy de Jerez dur som mixer. Unge blev hentet ind til stort anlagte smagepaneler, hvor forskellige spiritus blev mixed med bl.a. Coca-Cola og Sprite. Det første meget interessante resultat var, at 70% , af blindsmagerne ikke kunne identificere, hvilken spiritus, der var brugt i den mixede drink. Det andet meget vigtige resultat var, at brandy-mix blev bedømt som de bedst smagende - især med Coca-Cola.
 
De ældre rokker sig ikke så nemt
Men da resultaterne blev præsenteret, sagde de ældre herrer fra de store brandyhuse i begyndel­sen nej til at ændre på det klassiske produkt Bran­dy de Jerez. De fastholdt, at det ville skabe forvir­ring om "brand'et" og at det i øvrigt gik udmærket med salget på eksportmarkederne. Imidlertid har det ulmet i brandy-husene op igennem 90'erne. I de privatejede store firmaer har det været kampen om argumenterne mellem den ældre generation og repræsentanter for den yngre, der presser på for forandring.   .
Dertil kommer, at det kan være frygteligt svært at træffe  beslutninger i de privatejede sherry-og bran­dy-huse. Mange Jerez-familier er per tradition sto­re. Tidligere var tolv børn ikke ualmindeligt. Det kræver styr på arvingerne i næste generation. Sålænge firmaet går godt, støtter de unge som regel. Men nogle vil hellere se penge, og sælger måske deres aktier. Det skete hos Domecq, som pludselig blev opkøbt af Allied-Lyons - en stor whisky-koncern. Og lederne i det nye Allied-Dome­cq er måske ikke så voldsomt interesserede i at poste penge i relancering af Carlos 7, for at den kan udkonkurrere deres egne whisky-mærker på det spanske marked. Generalsekretær Rebuelta fra Consejo Regulador siger: "Paradoksalt nok kan man sige, at det positive ved fremtiden er, at spiritus­markedet ikke vokser. Vi ved derfor, hvad fremtidens løsning er: enhver, der vil vokse, skal tage fra andre. Whisky tog markedsandele fra brandy, gin og anis i Spanien. Senere kom mørk rom til og tog sin del. Vi ser nu at gin falder yderligere, at whisky ikke vokser og at brandy er stabil på det spanske marked. Dvs. vi har hele longdrink markedet foran os. 20 mill. kasser pr. år. Det er blot at gå i gang."
Og nu begynder en række af de store brandy-produ­center så småt at rykke. Ved indgangen til det nye årtu­sind lanceres Brandy de Jerez i nye varianter og ind­pakninger: på slanke longdrink-flasker som ligner rom i forskellige udgaver, som luksus-cognac med elegant design eller som single-barrel brandy i tro kopi af luksus malts. Det er forsøg ved siden af de klassiske Solera Gran Reservas som Lepanto, Grand Duque d'Alba og Carlos Primero. Og selv de bedst sælg ende solera reser­vas som Magno og Soberano får ny indpakning og præsentation. Der er forståelse for, at det er nødvendigt at gøre noget. Spansk brandy fra Jerez sælger - hvor flot dens smag end måtte være - ikke længere sig selv.
Men det er en sej proces. For Jerez er en borgerlig konservativ by, præget af de gamle sherry-familier, der ser ud til at have fået deres gener implenteret fra Victo­ria-tidens imperieherredømme. Så engelsk, så præget af ældre vaner og konform adfærd. Og så langt fra deres børn og børnebørn, som giver fa'en i om man hedder Gonzales eller Domecq til mellem- eller efternavn, men som til gengæld er ret bevidste om, hvad kliken drikker lørdag nat på Plaza de Toros.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.657 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken cocktail kan du bedst lide?








Effektiv reklame - klik her