Logo

- Øl typer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Øl er øl, sagde man engang, men i virkeligheden er øl mange ting. Rigtig mange ting endda. Mange mennesker kender kun den almindelige pilsner og de mange varianter, der findes af denne øltype. Men der findes et utal af andre øltyper; øltyper som er ukendte for fleste, øltyper, som slet ikke kan fås i Danmark og øltyper, der ikke brygges mere. Også øltyperne findes i mange varianter, og afhængig af, hvor man er i verden, hedder typerne noget forskelligt på grund af sproglige og kulturelle forskelle.
Desværre findes der ikke en almindeligt anerkendt måde til at inddele øl i typer. I praksis har bryggeriindustrien nogle konventioner, forfattere af bøger om øl har andre konventioner, og endelig har forbrugerne en opfattelse af de enkelte øltyper, som sagtens kan være forskellig fra land til land. Den følgende gennemgang er et forsøg på at skabe et overblik på tværs af disse forskelle, men det er desværre ikke muligt at medtage alle øltyper og sproglige varianter af disse.

Undergæret eller overgæret

Den vigtigste gruppering af øltyperne handler om gæringsmetoden. Traditionelt har man anvendt to forskellige principper i gæringen, som har ført til vidt forskellige øltyper.
Overgæret øl er den traditionelle og gammeldags brygmetode, hvor de gærstam mer, der a nvendes, kom bineret med en forholdsvis høj temperatur under gæringen giver meget aromatisk og frugtagtigt øl. Ved overgæring flyder det meste af produkterne ovenpå i gæringstanken; deraf navnet.
Undergæret øl blev først introduceret i sidste århundrede. Der anvendes rendyrkede gærstammer, gæringen foregår ved lav temperatur, og øllet er mere rent i smagen end overgæret øl. Restprodukterne fra, gæringen synker til bunds under gæringen, derafnavnet.
Undergæret øl kaldes også lagerøl, fordi det - i hvert fald oprindeligt - skulle lagres køligt i længere tid for at modnes og blive drikkeklart.
I dag er det ofte et mål for bryggerierne at nedsætte lagringstiden, fordi man herved kan nedsætte produktionsomkostningerne.
Overgæret øl har ikke rigtig nogen fælles betegnelse på dansk. For nemheds skyld kan man bruge det engelske ord "ale", der i modsætning til "beer", kun bruges om overgærede øl.
Foruden undergærede og overgærede øl, brygges der i Belgien en række øl ved spontan gæring med vilde gærstammer, der kommer fra luften over brygkarret. Disse øl, som har deres helt egen karakter, kaldes vildgærede øl.

Undergærede øltyper

Lagerøl
Bruges som fællesbetegnelse generelt for undergæret øl. I England betyder lager en lys lagerøl, nærmest en pilsner. I Danmark bruges denne type betegnelse ofte om et bryggeris oprindelige undergærede øl, der var mørkere og mere maltet i smagen end nutidens danske pilsner.

Pilsner
En lys, gylden lagerøl-type med en fint humlet smag, oftest omkring 5 % alkohol, oprindeligt fra Pilsen i Tjekkiet. I Danmark er pilsner som regel lidt tyndere, 4,6%, fordi bryggerierne har valgt at lægge deres hovedprodukter i en lavere skatteklasse. De lyse lagerøl har i øvrigt mange forskellige navne rundt om på kloden, og mange af dem ligger også temmelig langt fra deres oprindelige forlæg fra Tjekkiet. Tyske pilsnere minder en del om tjekkiske, lyse og tydeligt bitre, med lidt mindre maltsødme og omkring 5% alkohol. I England kalder man den lyse undergærede øl for "lager". American lager er meget lys, som regel med ris eller anden råfrugt, og meget letdrikkelig.

Lys pilsner
Særlig dansk øltype, skattefri øl under 2,8% alkohol, som er forsøgt brygget, så den ligner de kraftigere øltyper mest muligt.

Guldøl
Dansk øltype i retning af pilsner, men højere i alkoholprocent, som regel 5,6%.

Dansk porter
Undergæret og stærk dansk variant af porter og stout, se under porter og stout. Fem danske bryggerier laver dette sorte bryg på mellem 7 og 8%.

Dansk hvidtøl
Særlig dansk øltype, meget sød efter tilsætning af sukker eller glukose til brygget. Hvidtøl er skattefri øl, hvilket betyder, at alkoholprocenten altid er under 2,8 procent. Selvom hvidtøl næsten er den eneste overlevende af de gamle danske øltyper, så brygges den fortsat af næsten alle danske bryggerier. Hvidtøl var oprindeligt brygget med overgær; i dag gælder det kun den enestående Refsvindinge Hvidtøl, resten er undergærede.

Bock
Stærk bryg med oprindelse i Tyskland. Ofte mørk, men i Tyskland brygges også lyse bock-øl. Brygges ofte som sæsonøl f.eks. i maj eller oktober eller til festivaler m.m. som fest-bock. Ordet bock anvendes i øvrigt med lidt afvigende betydning forskellige steder i Tyskland, og også i andre lande, f.eks. i Holland, har ordet en lidt anden betydning. Med sine 6-7% alkohol er bock-øl sammenlignelig med det, vi kalder guldøl i Danmark, men farven kan altså være mørkere, og der er som regel en hel del mere karakter og maltsødme i bock-øl sammenlignet med guldøl. I Danmark fås flere tyske bock-øl, f.eks. Einbecker Ur-Bock og i sæsonen ogsåhollandske som Amstel Herfstbock.

Miirzen
Oprindelig sæsonbryg, brygget i marts og drukket hen over sommeren, hvor brygning ikke var mulig. Smagen er domineret af malt, og farven en flot rødlig ravfarve, som i den næsten uddøde ølstil wiener, 5,5-7%.

Schwarzbier
Tysk sort eller i hvert fald meget mørk øltype, f.eks. kendt som Kostritzer Schwarzbier. Ses sjældent i Danmark.

Doppelbock
Ekstra stærk type af lagerøl, oprindeligt et munkebryg fra Bayern i Tyskland. Mange af disse stærke bryg på 7-10% alkohol har navne, som ender på ...ator.1 Danmark fås bl.a. Andechser Doppelbock og af og til Paulaners Salvator.

Dortmunder
Stærk og fyldig øltype fra Dortmund i Tyskland. Maltet, men uden megen sød me, med stor fyldighed, og a Ikohol på 5,5-6%. Ceres brygger stadig sin kendte dortmunder; den har bare skiftet navn til Royal Selection.

Bayersk øl
Den oprindelige undergærede øl i Danmark kom fra Bayern og var mørkere og mere maltet end nutidens pilsner.
I dansk sprogbrug har øltypen overlevet som en bajer, om end det er lidt misvisende, at ordet i dag bruges om lyse lagerøl af pilsnertype, eIler om øl i bred almindelighed. Andre steder kaldes bayersk øl for munchener, i Tyskland kendes det som dunkel bier, eller bare dunkel, på grund af den mørkere farve. De, som kommer tættest på de oprindelige bayerske øl i dag, er Carls Lager og Odense Lager. I Danmark 4-5% alkohol, i almindelighed 3,5-5% alkohol.

Porter og stout

Porter
Oprindeligt var porter en helt mørk ale, brygget tillastearbejderne, "porterne", i Londons dokker. Øltypen er bedstefar til nutidens stout,det var en mørk ale, som fik sin farve fra mørkristet malt, i modsætning til stout, som indeholder ristet byg. Øltypen har været næsten helt forsvundet, men brygges nu igen enkelte steder i en styrke omkring de 5%. I Danmark fås f.eks. Taddy Porter fra Samuel Smith eller Fuller's London Porter. Den danske porter er en særlig variant, som snarere bør beteg nes som imperial stout end som porter, og som i øvrigt fremstilles ved undergæring.

Stout
Meget mørk, nærmest sort, ale, som ofte får sin farve fra ristet umaltet byg, og som i reglen er temmelig humlet. Oprindeligt var det en "stouter", dvs. stærkere, version af porter. Der laves mange varianter af stout; i Danmark kan vi f.eks. nyde en Young's Chocolate Stout, eller en Oatmeal Stout fra Samuel Smith med havre i.

Irish stout
Stouts fra Irland er verdenskendte i form af Guinness, men der brygges også irsk stout på 5-6 andre små og store irske bryggerier. Det er en forholdsvis tør stout, med udpræget bitterhed og nogen syrlighed, der ligesom andre varianter af stout indeholder umaltet byg.

Imperial stout
En robust og i særdeleshed stærk version af stout, med megen humle og megen bitterhed. AI koholen er oftest 7-9%, af og ti I end n u højere. på grund af den høje alkoholprocent udvikler øllet sig ved lagring, og tåler faktisk lagring i nogle år.

Ales fra England, Skotland og Irland

Bitter
Den engelske nationaldrik på værtshus er en lys, rødtonet ale med en hel del humle og en forholdsvis bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Den serveres som fadøl, er lav i kulsyre, og efter danske forhold også lav i alkohol, oftest mellem 3 og 4%. Serveres ofte som real ale, mens de mere industrialiserede udgaver i dag er pasteuriserede og serveres med en blandet gas af kulsyre og kvælstof.

Best bitter
En bitter med lidt mere fylde og alkohol end almindelig bitter, som regel mellem 3,5 og 4,5%.

Ekstro speciol bitter (ESB)
En bitter, som efter engelske forhold næsten kan kaldes alkoholisk: vi er oppe på 4-5% a I kohol! Med a Ikoholen følger også mere fylde og mere smag.

Mild
En tynd variant af engelsk bitter, 2,5-3,5% alkohol, brun i farven på grund af anvendelse af mørk malt i brygningen. Fås stort set kun i det nordlige England.

Brown ole
Engelsk brown ale er en tynd (2,5-5%), lys brun ale med en nøddeagtig karakter, lidt i stil med mild, men med mere fylde og smag. I Danmark fås f.eks. Newcastle Brown Ale mange steder.

Reol ole
Real ale er egentlig ikke en øltype, men en betegnelse for upasteuriseret og ufiltreret engelsk a le, der ska I serveres som en ferskva re i løbet af få dage, efter det er tappet på fade på bryggeriet. Serveringen sker som regel ved at øllet hånd pumpes fra pubbens kælder eller tappes direkte ud af tønden ved tyngekraftens hjælp.

Pale ale
Pale ale er en variant af de klassiske engelske øltyper, som typisk er lidt mere humlet og lidt højere i alkohol,4,5-5,5%. I sammenligning med bitter har pale ale også højere kulsyreindhold. Pale ale handles ofte på flaske; i Danmark fås f.eks. Old Brewery Pale Ale fra Samuel Smith.

India pøle ole (IPA)
IPA er en mere humlet variant af pale ale med lidt højere alkoholstyrke. Øltypen har megen aroma og megen bitterhed fra humlen. I Danmark fremstilles øltypen på det nye mikrobryggeri Brøckhouse.

Borley wine
På dansk "bygvin", er en meget kraftig ale med tydelig frugtagtig smag og duft, og med så høj alkoholprocent, 7-12%, at det tydeligt både mærkes og smages. Selvom det egentlig er en engelsk øltype, kalder brygge rier i andre lande af og til deres stærkeste øl for Barley Wine; f.eks. har Carlsbergs Master Brew visse steder været beskrevet som en barley wine, selvom det slet ikke er en ale.

Scottish ole
Findes i flere varianter i Belgien, USA og på andre eksportmarkeder, hvor Scottish ale som regel betyder en stærk, ravgylden til mørkbrun øl med sød og maltet karakter og 6-8% alkohol. I Danmark fås f.eks. Gordon Highland Scotch Ale. Bemærk, at Scottish ale i Skotland henviser til landets egne ales, hvoraf kun de færreste kommer op i den styrke, der i Belgien og USA kaldes "Scottish".

Irsk rød ole
En rødlig, let og behagelig øl fra Irland, som i kommercielle versioner både findes overgæret og undergæret. Typisk omkring 5% alkohol. Mest kendt i Danmark er Kilkenny, der brygges af Guinness.

Tyske ales

Altbier
En rødlig øltype fra Dusseldorf og omegn, med den overgærede øls frugtagtige karakteristika. Lav alkoholstyrke, typisk mellem 3 og 4%. Fås kun lejlighedsvis i Danmark.

Kälsch
Gylden overgæret øl fra Bonn/Koln i Tyskland. Den ligner en pilsner en hel del, men den er mere frugtagtig og som regel forholdsvis lav i alkohol, typisk mellem 3 og 4%. Fås stort set ikke uden for Tysklands grænser.
Weissbier

Weissbier eller weizenbier
Overgæret øl brygget delvist på hvede: brygges og drikkes mest i Sydtyskland, Østrig mJI. Har som regel omkring 5% alkohol. De fleste tyske bryggerier laver tre standardversioner: en kristaii, som er lys og filtreret, en hefe ("hefe" betyder gær på tysk), som er ufiltreret og derfor uklar med sit restindhold af gær og proteiner, og en dunkel, som er brygget delvist på lidt mørkere malt, og som regel er ufiltreret. Her i landet fås serier af tyske weissbier fra f.eks. Erdinger, Franziskaner m.fl., og så har de danske bryggerier i de sidste par år markedsført en hel syndflod af danske weissbier. Op til7 forskellige har der været på markedet i løbet af 2002. Dermed er weissbier blevet en dagligdags del af øllivet i Danmark, og ordet "hvedeøl" er ved at vinde over den tyske glose weissbier.

Weizenbock
Stærkere udgave af weissbier i tysk stil, med op til 8% alkohol. I Danmark fås kun enkelte af disse kraftfulde øl: Erdingers Pikantus og Schneiders eminente Aventinus.

Berliner weisse
Den særlige udgave af weissbier fra Berlin er hvinende sur og meget tynd i alkohol, mellem 2 og 4%. Den serveres som regel iblandet frugtsirup eller sødt urteudtræk. Fås kun lejlighedsvist i Danmark, eksempelvis som Schultheiss BerlinerWeisse.

Witbier
Den belgiske variant af hvedeøl kaldes witbier. Den er som regel mere krydret og har mere sødme end de tyske weissbier. Alkoholprocenten ligger som regel omkring 5%. Mest kendt i Danmark er Hoegaarden Wit, som efterhånden er tilgængelig mange steder. Der brygges også stærkere øl i Belgien, som har meget hvede i, men disse kaldes normalt ikke for witbier.

Franske ales

Biere de garde
Traditionel nordfransk øltype, som tidligere blev brygget i forsommeren til opbevaring ("a garder") hen over sommeren, hvor det varfor varmt til at brygge. Frugtagtig med en behagelig krydret sødme, uden at være så voldsom som mange belgiske ales. Almindeligvis 6-7%. Øltypen er ikke særlig kendt i Danmark, men kan findes rundt omkring. Mest kendt er Jenlain og Ch'ti Blonde. Ale brygges i dag ikke kun i Nordfrankrig, men også i mange af de nye bryggerier, der i disse år skyder op over hele Frankrig.

Belgiske ales
Trappist
En trappist er betegnelsen på en munk fra et af de tilbageværende klostre i denne munkeorden. Traditionelt er der altid blevet brygget øl påklostrene, og i dag brygges der trappistøl på 6 klostre i Belgien: Chimay, Westmalle, Orval, Rochefort, Westvleteren og Achel. "Trappist" er det eneste beskyttede navn på en øltype, man kan trykke på sin etiket, og kun autentiske klosterproducenter har lov til at gøre det. Det hollandske trappistkloster, der brygger øl af mærket La Trappe, får muligvis frataget retten til sætte trappistbetegnelsen på etiketterne, fordi øllet nu brygges af et privat bryggeri, uafhængigt af klosteret. Trappistøl er stærke og smagfulde ales, de fleste ligger mellem 7 og 11%. I Danmark kan man finde alle trappistøl, bortset fra Achel som endnu kun kan fås som fadøl på stedet. Men man skallede grundigt for at finde de sjældne øl fra Rochefort og Westvleteren.

Abbey ale
Stærke ales, som er brygget i samme stil som trappistøl, men uden for klostrene kaldes abbey ales. Det er stærke øl på 7-11%, på etiketten findes som regel navnet på et kloster, som enten kan være en ruin i nærheden af bryggeriet, et rigtigt kloster, som har givet licens til brygning af øl i deres navn eller noget helt tredje. Selvom øllet ikke er brygget af munke, som trappistøl er det, så er de fleste abbey ales lige så karakterfulde og interessante.

Strong ale
Der findes hundredvis af belgiske øl, som ikke lige falder ind under en massebetegnelse. I nogle tilfælde kaldes de strong ale, golden ale, eller bare "belgisk øl".

Blonde
Lys belgisk ale, som regel mellem 6 og 7% alkohol. Bedst kendt i Danmark er Leffe Blonde.

Brune
Mørk belgisk ale, som regel mellem 6 og 7%. Fra Friart i Belgien fås f.eks. St. Feuillien Brune på det danske marked.

Dubbel
Mørk belgisk ale i stilen trappist eller abbey ale. Med en hel del sødme og karamelagtig karakter afbalanceret med megen humle og typisk 7-9% alkohol. Bedst kendte eksempel er Westmalle Dubbel, som efterhånden kan fås mange steder i Danmark, visse steder endda fra fad.

Trippel
Gylden belgisk ale i stilen trappist eller abbey ale. Trippel (eller tripel) er en kraftig øltype, som ofte er krydret med f.eks. koriander. På det danske marked er der kun få eksempler, et af dem er Westmalle Tripel, men også Rochefort 8 kan egentlig betegnes som en trippel, selvom den er mørk i farven.

Flandern rød ole
Rødlig, meget syrlig ale, som brygges i det vestlige Flandern, hvor øllet traditionelt lagres i kolossale trætønder i op til 4 år, før det tappes på flasker. Denne sjældne øltype kan i Danmark prøves som Rodensbach Grand Cru.

Saison
Belgisk sæson bryg, som regel i store 75 cl flasker, krydret, men forfriskende, typisk med 6-7% alkohol. Prøvf.eks. Saison Regalfra Brasserie du Bocq.

Vildgærede øltyper

Ligesom andre fødevarer, f.eks. surdejsbrød, vineddike og visse oste, så kan også øl fremstilles i en proces, hvor det ikke er en industrielt rendyrket gærstamme eller bakterie, der sætter gang i gæringen.

Lambic
Belgisk øl brygget ved spontan gæring. Øllet har en stærkt syrlig smag, som kræver tilvænning; det er uklart og meget lyst i farven. Lambic er den rene vare fra et enkelt træfad, som ikke er sammenstukket af nyt og gammelt øl. Alkoholprocenten ligger som regel omkring 5%, og der er ganske lavt kulsyreindhold. Ren lambic fås kun sjældent i Danmark.

Gueuze
Gueuze sammenstikkes af ung og af gammellambic, og får derved et tilskud sukker, som giver mulighed for videre gæring og dermed for opbygning af et meget højt kulsyreindhold. Som regel omkring 5% alkohol, stærkt syrlig øl. I Danmark kan denne sjældne øltype f.eks. smages på Carlsens Kvarter i Odense, der i reglen har den ekstraordinære Drie Fonteinen Oude Geuze.

Kriek, framboise,fraise, peche, cassis m.m.
Disse frugtøl med kirsebær, hindbær,jordbær, fersken, solbær m.m. fremstilles traditionelt ved at tilsætte frugten til ung lambic, som så gærer videre med frugtens sukker. Variationerne er mange: øllet kan være filtreret eller ufiltreret, det kan være fremstillet med frugt i brygget, eller ved tilsætning affrugtsirup, og selvom traditionen foreskriver, at det er fremstillet på vildgæret belgisk øl, så kan kriek m.m. også være fremstillet på basis af andre typer ales eller almindeligt undergæret øl. I Danmark fås f.eks. Lindemans Kriek, og som en fransk variant brygget ud fra Biere de garde: La Choulette Framboise.

Faro
Sjælden variant af gueuze, som er fremstillet ved sammenstikning af flere typer lambic og tilsat sukker og/eller karamel.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.274 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1137521-04-2010 15:55:32 drikkeABC.dk
Hi jens - den hedder: Porse Guld. Kontakt: www.thisted-bryghus.dk, Bryggerivej 10, 7700 Thisted, 9792 2322
1137621-04-2010 13:55:00 Jens Christensen
Jeg har et spørgsmål: Hvad hedder den øl i producerer og som er tilsat krydderurten, PORCHE ?
JEG SKAL TIL THY I MORGEN, TORSDAG, KAN JEG BESØGE JERES BRYGGERI OG MULIGT INDKØBE DIVERSE ØL ???

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Skal Mette Frederiksen dømmes skyldig i Minksagen?


Effektiv reklame - klik her