Meszal

Fremstillingsprocessen for mezcal har ikke ændret sig meget siden spaniolerne kom til Mexico i starten af 1800-tallet medbringende deres viden om destillationsmetoder. Indtil da havde aztekerne på toppen af bjerget Monte Alban i Oaxaca kun anvendt mosten fra særlige arter af agaveplanten til fremstilling af en gæret drik, som de kaldte "pulque". Spaniolerne ønskede noget mere potent og begyndte at eksperimentere med dette basismateriale.
Mezcal er ligesom tequila fremstillet af agaveplanten, men processen er anderledes. Desuden bliver tequila udelukkende lavet i den nordvestlige del af staten Jalisco, mens mezcal stammer fra Oaxaca.
Mezcal har en stærkt røget aroma. Producenterne hævder, at drikken har medicinske og stimulerende kvaliteter, og i Mexico drikker stammekvinderne mezcal for at udholde fødselssmerterne, mens de arbejdende mænd derigennem søger at opnå større styrke.

Den beromte orm
Agaveplanten er også tilholdssted for orme, der høstes med håndkraft i den regnfulde sommerperiode. De opbevares i mezcal, tørres og sorteres og puttes i flasker i slutningen af fremstillingsprocessen. Det er ormen, der gør meszal unik. Den er tilsat som et minde om, at alkoholen er lavet af agaveplanten.
En legende af tvivlsom oprindelse hævder, at ormen giver styrke til den, der er modig nok til at sluge den. Nogen mener endog, at den er gavnlig for potensen. Ligesom drikken selv er ormen noget, man skal vænne sig til...

Nogle få mærker
Der findes ikke nær så mange mezcal-mærker, som det er tilfældet med tequila. Her er nogle få:
* Gusano Rojo Mezcal
* Miguel de la Mezcal
* Monte Alban