Georg Franck Original 35%, En tør bitter med blød fylde efter tysk recept på en rigtig mavebitter (boonekamp). Traditionen for disse bittertyper var ikke blot at være morgenkvikker eller appetitvækker. Nok så væsentligt indgik de i det regelmæssige forbrug for at lindre mavepine og fordøjelsesbesvær efter indtagelse af alt for kraftig, fed kost eller rigelig bakteriebefængt mad tilberedt uden hensyn til vore dages hygiejne. Opskriften på denne boonekamp indeholder bl.a. stjerneanis, piment, fennikel, kanel og lakrids.