Logo

Henrik Damgaard, Bryggeriet Apollo.

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Drinks billede
Apollo bryggeri
Eventyret begyndte med Bryggeriet Apollo på Vesterbrogade i København (ved Tivolis hovedindgang) i slutningen af 1980'erne. Ejeren
bag bryggeriet er virksomheden Aage Damgaard ApS. Aage Damgaard lagde i 1930'erne grundstenen til en meget stor skjortefabrikation i Herning, men da konkurrencen fra østen senere blev for voldsom, og han indså, at der ikke var nogen fremtid for tekstilproduktion i Danmark, valgte han at lukke virk­somheden. Inden da havde han imidler­tid etableret sin første af en lang række "A Hereford Beefstouw" restauranter i Lund lige uden for Herning. Restaurationskæden blev en stor suc­ces herhjemme, så stor at han i 1988 grundlagde en "A Hereford Beefstouw" i Hamburg. Under opbygningen af restauranten gik Aage og hans sønner, hvoraf den ene i dag er brygger på Apollo, ofte over på et nærliggende brygværtshus efter arbejdstid. De blev dybt fascineret af det koncept, der var og er, omkring brygværtshuse, og de ender med at beslutte, at "So ein Ding miissen wir auch haben"
Ideen om at lave et brygværtshus i Danmark opstod samtidig med at Tivoli havde fået nogle lokaler i overskud i forbindelse med en ombygning af ind­gangspartiet og den tidligere lukning af Apollo Teatret. Aage Damgaard, der i forvejen havde en "A Hereford Beefstouw" restaurant liggende lige ved siden af, slog til og åbnede så i 1990 det første af tre værtshusbryggerier i Danmark. I dag står det smukke gamle brygværk så majestætisk og smukt som en stor kobberskulptur i en nærmest spansk patio omgivet af trapper mellem det lyse bar- og restaurationslokale i stuetagen og et tilsvarende bar- og spi­selokale i de mørke hvælvede kælder­rum.
Til daglig er det nu afdøde Aage Damgaards søn Henrik Damgaard, der sammen med bryggeren Tommy Stender har ansvaret for at udvikle en ny øl hver måned - udover den faste Apollo pilsner. "Det at vi fra starten har sat os for at lave en ny øl hver måned er en kæmpe udfordring - vi har lavet øl på chili, på champignon, på soltørrede tomater, på hamp, og sågar på stegte løg," fortæller Henrik og fortsætter næsten forpustet "og vi laver øl på anis, ingefær og til andre tider har vi arbejdet med malten til rugøl, havrestout, fire­kornsøl, speltøl, røgmalt, osv. Mange af dem bliver naturligvis aldrig til noget, men alt skal prøves, og bare vi engang imellem rammer rigtigt, synes vi det er hele arbejdet værd."
Siden åbningen af Apollo i I 990 har Aage Damgaard Aps åbnet bryggerier i Århus, Herning og senest i januar i år Bryggeriet "Flakhaven" i Odense. Øllet udvikles i København. Standardpilsne­ren på 4,6% Vol er brygget efter det tyske "Reinheitsgebot" (renhedsprincip - altså intet andet end humle, gær, malt og vand - og tid!). Det er en dejlig, let tilgængelig øl præget af let bitterhed og en frisk syrlighed, der opvejes af en behersket tilsætning af münchner- og karamelmalt, der er med til at give øllet fylde, en rund eftersmag og en lækker lys gylden kulør. Pilsneren er lavet på amerikansk bitter- og aromahumle ­kort sagt, et godt alternativ til en Carlsberg Pilsner.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.091 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken cocktail kan du bedst lide?








Effektiv reklame - klik her