Logo

Sangiovese 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Den norditalienske region Emilio Romgna er vinmæssigt delt i to sfærer. I Emilia mod vest er det, med lambrusco som den mest kendte, de boblende vine der dominerer. I Romagna mod øst er det derimod de stille vine, der skæn­kes i glassene.
Blandt de blå druer er Sangiovese helt klart dominerende i Romagna, og den klassiske DOC hedder Sangi­ovese di Romagna. Der er stor enig­hed, om at Sangiovesedruen har sin oprindelse i det gamle etruskiske hjerteland Toscana lige syd for Romag­na, men der er sikre beviser for, at den har været brugt gennem hundre­der af år i Romagna.
Mange af de kloner, som er beskre­vet og katalogiseret af Sangiovese, er fundet netop i Romagna. Det dre­jer sig ikke blot om Sangiovese Piccolo, men også om Sangiovese Gros­so. Af Romagnas Sangiovese kloner er alle naturligvis ikke lige gode, men mange er faktisk fantastisk gode. I 1960'erne og 70'erne blev største­delen af Chianti markerne i Toscana omplantet med høj kvantitet og lav kvalitet for øje. I 1980'erne var det almindeligt at give netop klonerne fra Romagna skylden for de derved frem­komne tynde Chianti'er. En beskyld­ning der siden har vist sig ikke at være helt retfærdig. Mange af de fra Romagna importerede kloner har nemlig i kontrollerede forsøg i Chian­ti i 1990'erne, vist sig at være rigtig gode.
Skylden for tidligere tiders tynde Chianti var naturligvis helt og holdent producenternes. Nogle Romagna producenter, som gerne vil være anonyme, har i øvrigt hvisket i mit øre, at der kørte mange tankvogne med bil­lig, masseproduceret Sangiovese fra Romagna over Apenninerpassene til Toscana for at blive aftappet som Chi­anti.. .
 
Kvalitet - et nyt fænomen
I Romagno eksisterer der ikke nogen lang tradition for lagrede rødvine. Faktisk mente den almindelige Romagnolo helt op i 1970'erne, at rødvine altid skulle drikkes unge, og at de hvide derimod kunne gemmes et par år! En lille sandfærdig historie underbygger denne indstilling: en søn havde overtaget den fædrene gård og begyndte at lave vin efter moderne kvalitetsprincipper, hvoref­ter faderen gik til sin gamle nabo for at købe vin i den gamle oxiderede stil!
Kvalitetsudviklingen i Romagna har tydeligvis lidt under, at man aldrig har haft familier som Antinori, Biondi­Santi, Fanetti, Frescobaldi, Ricasoli etc., som man har haft i Toscana, og som har haft uvurderlig betydning for kvalitetsudviklingen af de toscanske vine. Den første gård, der virkelig lavede noget, der hævede sig langt over den store masse blandt de røde vine i Romagna, var Castelluccio, og det var så sent som i 1979.
I dag er der stadig meget få gårde, der laver Riserva eller vine af tilsva­rende kvalitet. De bedste vine kom­mer fortsat udelukkende fra 10-15 private producenter og fra et enkelt co-operativ. Af denne elite laver 4-6 producenter vine, der kan måle sig med det bedste Sangioveser fra Tos­cana.
Heldigvis er basiskvaliteten af San­giovese di Romagna som helhed efterhånden fornuftig, og hvert år springer der desuden en eller flere nye høj kvalitets producenter ud, typisk i forbindelse med generations­skifter.
Sangiovese nyder stor popularitet blandt de danske vindrikkere, og med de store prisstigninger, som der i de seneste år har været på Sangio­vesevine fra Toscana, er det ærger­ligt, at de danske importører, med få undtagelser, ikke har fået øje på Romagna. Sangiovese di Romagna kunne tage det danske marked med storm på samme måde, som det i de senere år har været tilfældet med Montepulciano d'Abruzzo, Negro­amaro baserede vine fra Puglia og Barbera fra Piemonte.
 
Potentialet er stort
Det dyrkede areal udvides kraftigt og er nu langt over 2000 ha. stort. DOC-zonen begynder i en højde af bare 40 meter over havet på Po-slet­ten og ender teoretisk set i over 2000 meters højde i Apenninerne på grænsen mod Marche og Toscana.
I det norditalienske Romagna befinder sig en overset guld­grube for elskere af god San­giovese. Der bliver flere og flere store Sangiovesevine, og området udgør nu i det hele taget et fornuftigt alter­nativ til Chianti & Co. fra Tos­cana. Gran Maestro del Vino Italiano.
 
Gode markpositioner findes i hobetal i udløberne til Apenninerne, så poten­tialet er meget stort.
De fleste af de bedste vine kommer fra svagt til kraftigt skrånende marker i 100-200 meters højde, men helt op til 400 meter er der gode muligheder. Disse gode marker ligger alle i Super­iore-zonen. Superiore-zonen er et bredt, langt bælte, som dækker det meste af DOC-zonen. Undtaget er de helt lavtliggende, flade marker, d.v.s. dem nord for Via Emilia, alias Strada Stataie 9 mellem Imola og Bolognas udkant og de højeste positioner i Apenninerne.
Den enkelte marks terroir/kvalitet afgøres af 4 faktorer:
1) Jordbunden som typisk består af en blanding af ler, sand og kalk.
2) Markens højde, hvilket har betydning for temperatu­ren, dels p.g.a. den simple højdefor­skel, men også p.g.a. at det lufter mere, jo højere man kommer til vejrs.
3) Markens orientering. Mange mar­ker skråner lidt mod nord og mange af de bedste vine kommer faktisk fra marker, som hælder mod nordøst, hvilket måske kan forklares ved, at disse nemmest fanger den svalende brise fra Adriaterhavet og ikke får for meget sol.
4) Afstanden til Adriater­havet. Jo tættere man er på havet, jo bedre svalende effekt har brisen fra havet.
Men lige så afgørende som den enkelte marks naturskabte mulighe­der er naturligvis menneskets for­måen og vilje i form af klonudvælgel­se, opbindingssystem, plantetæthed, vinstok alder, hektarudbytte, kælder­arbejde etc..
Og på disse felter er det opløftende at se, hvor ihærdigt der gås til værks hos de førende gårde, og at der selv for de bedste vine er omplantnings­programmer i gang, som vil hæve kvaliteten yderligere.
 
Den aktuelle liste over absolutte topvine, med debut årgangen angivet i parentes ser således ud: Castelluccios "Ron­chi" vine (1979), Zerbinas "Pietra­mora" (1985), Drej Dona/Tenuta la Palazzas "Pruno" (1992) og den sid­ste nye grandiose komet er San Patrignano/Terre del Cedros "Avi"(1997).
 
DOC Sangiovese di Romagna:
+ skal laves af 85-100% Sangio­vese og 0-15% andre røde dru­er.
+ max. tilladt høstudbytte: 11 tons druer/ha = 711/2 hl vin/ha.
+ Riserva skal være lagret i min. 2 år (fadlagring er ikke obligatorisk).
+ Superiore: vinen skal komme fra Superiore-subzonen (se teksten), og den skal have minimum 12% ålkohol mod normal versionens min. på 11,5%.
+ Produktion:
1995: 104468 hl.
1996: 120375 hl.
1997: 122247 hl.
1998: 147681 hl.
 
De produktive co-operativer
Co-operativerne står for ca. 75% af den producerede Sangiovese di Romagna. Den største af tapper er en sammenslutning af co-operativer, CAVIRO, der tegner sig for ca. halv­delen af alle flasker Sangiovese di
Romagna DOC. CAVIRO med hoved­sæde i Forli tapper indtil videre San­giovese di Romagna under forskelli­ge varemærkenavne og hidtil kun i jævne kvaliteter. Chefønolog Giorda­ni Zinzani fortæller dog, at co-opera­tivet har lavet særaftaler med en stri­be producenter om at reducere hekt­arudbyttet og kæle ekstra for vinplan­terne, så man kan lave en luxus San­glovese.
I første omgang drejer det sig om "ubetydelige" små 100.000 flasker årligt, men man vil hurtigt komme op på 300.000 flasker årligt efter denne model! Dette er et meget interessant initiativ med store perspektiver, for hvis det viser sig at være det første trin i en generel omstilling mod høj kvalitet hos det største co-operativ, begynder det for alvor at rykke på gennemsnitskvaliteten for DOC'en som helhed.
Det næststørste co-operativ, Le Roc­che Ma/testiane i Rimini, laver en hæderlig, fadfri Superiore og en lige­ledes hæderlig Riserva Superiore "Il Mastino". Cantina Prod. Predappio-­Fori laver ligeledes hæderlige Sangi­ovese vine. Canto Cooperativa Cese­na laver en god linie vine under nav­net "Tenuta Amalia", hvoraf Riserva 1995 "Pergami" er modnet med ynde og hæver sig over det hæderli­ge. De i særklasse bedste co-operativ vine kommer dog fra San Patrignano.
 
Narkomanernes vinmark
San Patrignano er den mest specielle vinproducent i Italien. Hovedformålet for foretagendet er afvænning af nar­komaner. Den store vifte af ypperlige produkter, som spænder lige fra litografi over møbler og ost til vin, er frugterne af beskæftigelsesprojekter for de 2000 ex-narkomaner, som bor på stedet. Disse 2000 personer er, i de 2-3 år som deres individuelle programmer varer, medlemmer af co­operativet, som driver stedet. Læg ydermere til disse oplysninger, at man har eget hospital, at 60-70% efter et ophold er varigt stoffri, og at stedet blev påbegyndt af en filantro­pisk rigmand, Vincenzo Muccioli såsent som i 1978, hvor han begyndte med at tage sig af en af en enkelt af Riminis mange unge narkomaner.
San Patrignanos landbrugsproduk­ter, inklusive vinene, sælges under linienavnet Terre del Cedro. Salgs­chefen for Terre del Cedro, Federico Rainero, viser rundt i marker og vin­kældre. Alt er holdt super pertentligt. Federico, der i øvrigt selv i en årræk­ke var under afvænning på stedet, fortæller, at man har 25 ha med vin i produktion, og at man stiler mod 100 ha i år 2005, da vinen er en god ind­tægtskilde og tillige kan sysselsætte mange hænder.
Der laves aktuelt 4 rene Sangiovesevine. Tanimodi, DOC Sangiovese di Romagna, laves på rustfrit stål og er en mere end hæder­lig basisisvin. Op til Aulente, DOC Sangiovese di Romagna Superiore, er der dog et gevaldigt kvalitets­spring. Den ligger 8 mdr. på træ, her­af mest på de store botti. En virkelig flot vin og i top-20 inden for DOC'en. Zarricante tappes som Riserva Supe­riore og her er endnu mere nydelse, en virkelig flot vin og tæt på verdens­klasse. Høstudbyttet er nede på35hl/ha og vinen ligger 1 år på lige dele barriques og på de større botti. Den er i årgang 1998 rig, fed, kom­pleks og med flot frugt.
Avi er kronjuvelen, på basis af 30hl/ha og 1 år i nye og brugte bar­riques. Avi er i top-6 i Romagna og en af Italiens bedste Sangiovesevine.
Kort og godt en vin i verdensklasse. Årgang 1997 blev tappet som Supe­riore Riserva og med årgang 1998 går man muligvis over til IGT. Yder­mere overvejer man at tilsætte 30% Cabernet Sauvignon fra og med årgang 1999, hvilket ville være synd og skam.
 
Pioneren Castelluccio
Castelluccio var tilbage i 1979 den første gård til at lave virkelig stor San­giovesevin i Romagna. Markerne lig­ger i 21 0-410 meters højde på nog­le smukke, men meget vindomsuste bjerg kamme mellem flækkerne Biris­ghella og Modigliana.
Den første ejer, Baldi led skibbrud med dette ambitiøse projekt, da pro­duktionsomkostningerne er høje p.g.a. markernes beliggenhed og da hektarudbyttet blev holdt lavt lige fra starten.
I 1993 blev Castelluccio købt af en vinøs kvartet, hvoraf Gianalfredo Bernabucci, der også har et enoteca, en vinhandel, nede i Imola, tager imod på en vind- og solfuld dag. De 3 bedste marker hælder mod nordøst og første ord i navnet på vinene fra disse er Ronco (flertal: ronchi), hvilket betyder en mark på et bjerg. De tre Ronchi vine, Ronco dei Ciliegi, Ron­co della Simia og Ronco delle Gine­stre, alle på ren Sangiovese Grosso, laves med høstudbytter helt nede på et-par-og-tredive hl/ha og Iagres i små fade i 10-20 måneder. For tiden tappes de som IGT Forli Rosso, tidli­gere som Vino da Tavola og fremover måske som DOC (italiensk vinlovgiv­ning og ditto privat anarki i en nød­deskal!). Det er 3 ypperlige vine, med hovedvægten på ekstrem finesse og selvom de har rigtig flot fylde, så bliver dette aldrig deres force, forkla­rer Gianalfredo. Højden og vinden favoriserer finesse frem for gods. Udover disse tre top-6 vine laves en meget flot basis vin Le More på stål. Den tappes som DOC og er den flot­teste basisvin på Sangiovese i hele Romagna. Den kan ikke måle sig med Ronco-trioen, men ligger dog i top-20.
 
Zerbina - bedst og mest alsidig
Fattoria Zerbina er totalt set p.t. den bedste og mest alsidige gård i Romagna. Såvel i kælder som på mark er man helt i front. Gården star­tede i 60'erne og drives i dag af tred­je generation i skikkelse af Cristina Geminiani. Skiftet til høj kvalitet skete i midten af 80'erne, men der er fort­sat store projekter i gang for at hæve kvaliteten yderligere. Således omplantes p.t. med Sangiovese Pic­colo i buskfacon for at få plads til 8000 stokke pr. ha.
Markerne ligger i bakkerne syd for Faenza i en højde af 160-220 meter over havet. Kvalitetshierarkiet blandt Zerbinas 4 rene Sangiovese vine star­ter fra bunden med Ceregio, der lige som de øvrige 3 tappes som Superi­ore. Det er en hæderlig, frugtig vin med klassisk kirsebær. Trin 2 er Cere­gio Vigna Querce. I denne har frug­ten fået lidt assistance af lidt fadlag­ring, som især gør vinen lidt mere kompleks. Et dejligt glas. Med trin 3, Torre di Ceparano, er vi oppe i top­20. Den har ligget godt et år påmestendels brugte små fade og høstudbyttet er nede på 45 hl/ha. Den er i årgang 97 en smuk symfoni med skovbær, kirsebær, violer og chokolade.
I Pietramora Riserva 1997 er vi i top-6 og tæt på den syvende himmel. Et lavt udbytte fra nordøst vendte par­celler, en cocktail af nye og brugte barriques og lidt botti giver en meget rig vin, der har lidt mere af det hele end den forrige.
 
Hellere vinmand end advokat
Tenuta La Palazza er en gammel familieejendom syd for Forli. Marker­ne skråner svagt mod nordøst i en højde af 100-144 meter over havet. Den nyere historie begyndte for godt 10 år siden, da Claudio Drei Dona fik overdraget gården efter sin bed­stefader, og fandt ud af, at det var mere spændende for ham at lave vin end at være advokat. Så sent som i
1992 tappede gården sine første fla­sker. Under bedstefaderen og før
denne havde man solgt druerne til et co-operativ.
Claudio fortæller om sine første år som producent, at han lavede en del bommerter, såsom at plante for få stokke pr. ha.. Men den æra er passé. De nye marker plantes nu efter de mest kvalitetsfremmende principper. At gå med Claudio gennem hans marker er som at høre en omvan­drende lommeregner, der kan tale. For hver parcel oplistes data om plan­tetæthed, antal klaser pr. stok og udbytte. Claudio og hans kone Gie­vanna er ved at nedtone navnet La Palazza på flaskerne til fordel for deres efternavn, da der findes et utal af gårde i Italien som hedder noget i samme retning som La Palazza, hvor­imod der kun findes en familie ved navn Drei Dona.
Gårdens to Sangiovesevine er meget forskellige. Lillebror hedder Notturno og er dog en ganske kon­centreret sag. I årgang 1998 har den ligget på en blanding af stål og brug­te, mindre fade. En kompakt frugt­basse, pakket med bløde tanniner fra marken og med på top-20. Notturno laves ligesom storebroder Pruno, på en blanding af Sangiovese Piccolo og Grosso og tappes som IGT. Pruno laves efter bedste limbo-dans princip med et ekstremt lavt høstudbytte pr. ha.: 22 hl!
Årgang 1993 var ustyrlig flot,
årgang 1996 er en koncentreret bombe men desværre med alt for lJleget grønt og svedent træ i næsen. Argang 1997 er en skønhedsåben­baring med perfekt balance mellem træ og frugt - og med på top-6. Clau­dio har desværre helt slået hånden af den hvide Albanadrue og satser kun på Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. Hans Chardonnay 1998 har fået for meget træ, men hans Cabernet 1997 er den eneste af slagsen fra Romagna, der virkelig viser stort format. Caudio giver ind­tryk af på mange måder at være et kompromisløst menneske men med et stort hjerte og hans valg inden for hunde er helt i tråd hermed: Brohol­mere!
 
Bertinoros nye kometer
Udover San Patrignano, Castelluccio, Zerbina og Drei Dona findes der en halv snes andre producenter, som laver fremragende vine. I denne gruppe kan der virkelig gøres gode køb, da nogle af vinene tangerer kva­liteten og da priserne ikke er helt så høje, fordi deres renommeet endnu ikke svarer til kvaliteten.
En af de nye kometer er Giovanna Madonia i Bertinoro, der genfødte ejendommen med årgang 1996. Før hende havde familien solgt vine i bulk af lav til medium kvalitet. I 1993 omplantede hun til høj tæthed og resultaterne er allerede nu impone­rende, og fremtidsudsigterne ekstremt lovende. Hendes basiskvalitet blandt de røde er den stållagrede Ferm 0­vento 1998 Sangiovese di Romagna Superiore, en storcharmeur spækket med skovbær, kirsebær og viol. Den snupper nemt en plads i top-20.
Storebroder er Riservaen Ombroso, der har ligget på barriques i et år. Argang 1997 er fed og cremet men alligevel med masser af frugt, klart med i top-20. Begge vinene er lavet på ren Sangiovese. Synd at Madon­nia kun har 6 ha vinmark i alt.
 
En anden virkelig god producent i Bertinoro er Celli der laver en Riserva Superiore Le Grillaie, som aldrig skuffer. Den er klart i top-20. Den lagres på en blanding af store fade, d.v.s. botti og barriques. Kvaliteten er høj, prisen latterlig lav, og der laves mange flasker. Den unge skælmske og energiske Mauro Sirri fra en af de to ejerfamilier fortæller, at firmaet som et af de første i Romagna begyndte at aftappe på flasker i 1965, men at det først i 1993 begyndte at købe marker. Produktion­en er temmelig stor og de 39 ha dels ejes, dels lejes og yder druer på kon­trakt.
Lillebroderen til Riserva'en hedder også Le Grillaie og er ligeledes lavet på 100% Sangiovese. I årgang 1998 er det en dejlig frugtspækket vin med de for Romagnas Sangio­vesevine typiske bløde tanniner.
Den mest kendte vinejendom i Ber­tinoro er det smukke Fattoria Paradiso. Mario Pezzis familie har lavet vin her i over 100 år og startede med at tappe i 1960'erne. Stedet driver også luxus bondegårds ferie i det øvre prissegment, og væggene er tapetserede med fotografier af cele­bre personer, som har gæstet stedet. Den rare Mario Pezzi og hans fami­lie er al denne virak dog heldigvis ikke steget til hovedet, men vinene lever desværre ikke helt op til renom­meet, der hviles lidt for meget på laur­bærrene. Vinene er ikke decideret dårlige, hvilket en lidt for fad domi­neret Riserva Superiore 1996 Vigna delle Lepri illustrerer, men stedet kan og burde lave vine med meget mere klasse.
 
Romagnas lokale Amarone
I den vestlige ende af DOC-zonen, ved Castel San Pietro Terme, ligger den ubestridt største privatproducent, Umberto Cesari. Med 90 ha vinmark under egen plov og kontraktleveran­cer fra andre 150 ha bliver det til mange flasker, heraf en stor del San­giovese. Markerne ligger 200-380 meter over havet, og alle marker er plantet tæt, d.v.s 4500-6000 planter pr. ha. Umberto startede sit firma i 1965 og begyndte at tappe året efter. Firmaet laver ikke elitære vine, men kvaliteten er fin og høj i forhold til pro­duktionsstørrelsen og priserne.
Umbertos Sangiovese flagskib er Riservaen, en flot og smidig vin med pæn fylde, pæn kompleksitet og et diskret fad præg. Den indeholder 15% Cabernet Sauvignon og har lig­get 24 mdr. på primært 5000 liters botti.
Lidt længere mod øst ved Imola lig­ger et af de andre største private fir­maer, Tre Monti. Fatter Sergio Navac­chio og sønnerne Vittorio og David har 53 ha med vin og arbejder hårdt på at forbedre kvaliteten. Sangiovese­vinene er gode. Basis Superioren og Riservaen ligger kun på stål og er pæne. Ligesom selektionen Thea er de lavet på ren Sangiovese. Thea laves på basis af kun 30 hl/ha, men faddo­seringen, som svinger fra år til år, er ikke helt fintunet endnu. Der er lige lidt rigeligt med nyt, ristet træ til at vinen er helt oppe at ringe.
På den anden dalside i forhold til Tre Monti har Stefano Ferrucci nogle af sine bedste marker, hans gård lig­ger dog et par km mere mod øst ved Castelbolognese. Stefanos familie har her lavet vin siden 1932 og tappet siden 1965. Dermed er hans gård en af de historiske i zonen. Stefano er en meget opfindsom mand. For eksempel laver han den eneste Eiswein, jeg har kendskeb til i Italien, og hans øvrige søde vine laves også helt efter speci­alkoncept.
Hvad de røde angår, laver han en smægtende og tillige elegant Riserva Domus Caia med tørring af druerne i 40 dage på Amaronefacon og lag­ring i 500 liters fade. Det er en vin, der kun er en krilimilimeter fra at være i verdensklasse. Lillebroderen Centu­rione, en Superiore der kun har ligget på cement, er dog også, med sin kir­sebær og viol næse, en meget flot eks­ponent for druen.
 
Faenzas andre perler
Syd for den hyggelige keramikby, Faenza, ligger udover kendte gårde som Zerbina og Castelluccio flere andre perler såsom Trere, Leone Con­ti og La Berta. Trere drives i dag af mor Morena Trere og sønnen Massi­miliano Fabbri, "Max". Max' bedste­fader byggede ejendommen op i 1966 for de penge, som han tjente ved synkront at bestyre 30(!) gårde for andre familier. Skiftet til kvalitet indtraf gradvist, efter at Morena blev medinddraget i driften i 1971. Gård­en er meget typisk for Romagna ved både at dyrke vindruer, avle ferskner og anden frugt. Vinen tager nu mere og mere over, ikke mindst Sangiove­se, som man har 14 ha med.
Treres røde flagskib er Riservaen Amorcord d'un Ross, der er lokal dia­lekt og betyder "jeg mindes en rød­vin". Cineaster sender dog også straks tanker til salig Federico Fellini, der lavede filmen "Amarcord" over sine barndoms minder. Vinen er lavet på Sangiovese Grosso med 15% Cabernet Sauvignon og ligger 1-2 år på barriques. Det er en dejlig og robust vin med bitterkirsch og en god blanding af søde og afbalancerende bitre tanniner.
De små brødre er dog også nydeli­ge. Det drejer sig om Superioren Vig­na dello Sperone, som har ligget på botti, og Vigna del Monte der udeluk­kende har ligget på stål. Trere er en af de få gårde i Romagna, som driver agriturismo, og hvis man ikke har noget at indvende mod hyggelige værelser med gamle møbler, en god og hyggelig weekend-åben ristorante i den gamle kostald, en pøl lige for døren omgivet af nerier og vinmarker, en skyggefuld have og 15 påfugle, som laver sjove lyde og gør sig til, ja så er stedet anbefaleisesværdigt! Tre­res tlf har nr. 00 39 0546 47034.
 
Greven ned på jorden
En anden producent som går lige i ens hjerte er Leone Conti. Denne unge mand kunne godt skrive Conte (Gre­ve) på sit visitkort, men det gør han ikke, og når han cykler rundt inde i Faenza, hvor han bor, på sin gamle havelåge af en cykel i korte bukser, ligner han ikke just det, man forestiller sig ved en italiensk greve.
Selve gården og markerne har han lidt øst for Faenza, og ligesom det er tilfældet med Trere, ligger hans mar­ker på den absolut første svage stig­ning i forhold til Posletten. Jorden er dog af den rigtige type, d.v.s. noget som er skyllet ned fra Apenninerne og ikke ro-muld. Gården er ældgammel og er måske den ældste af tapper af vin overhovedet i Romagna, for man startede med vin allerede i 1910. Leo­ne overtog gården efter sin ene tante, en kvinde der i øvrigt stod respekt om som producent. Det gør der også om Leone. Han laver et trekløver af San­giovese vine. Basisvinen er fornuftig, trin 2, Podere Pozzo-Le Betulle er en flot Superiore og Contiriserva 1997 er kun en kvart mulehårs bredde fra at være verdensklasse.
I bakkerne ved den smukke middel­alderby Brisighella ligger La Berta, en anden gård, som der er særdeles god grund til at interessere sig for. La Ber­tas Sangiovese vine er rigtig gode. Basis Superioren 1999 har nydelig frugt og bløde tanniner. Superioren Solano 1999, der har ligget lidt på små fade, er meget harmonisk, med middelfylde og et diskret lille fad præg. Riserva Superiore Olmatello 1997 har ligget nogen tid på botti og er cremet med flotte komplekse frugt­noter.
Andre pæne vine kommer bl.a. fra følgende gårde: Montegrande ("Il Nonno Rosso"), roderi dal Nespoli (især "Prugneto"), Colonna-Spaletti (Riserva "Villa Rasponi"), Nicolucci ("Tre Rocche" Sup.), Spinetta, Valli, San Valentino, Pasolini dall'Onda, Pandolfa og Piccione (flot Superiore).
Der er mange gode grunde til at hol­de øje med Romagnas Sangioveser.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.146 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?




Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her