Logo

Pindemad -

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lidt fast føde til de våde varer - Barsnack

 

rugbrød

franskbrød

smør

røget laks

marineret sild

hakket oksekød

bacon

røget filet

mild ost

sardelfileter

frosne jomfruhummer­haler

roastbeef

blå druer

cocktailbær

syltet rød peber

syltede løg

purløg/persille

 

Det er ofte klogt at servere lidt fast føde til drinks, især hvis man ved, at det varer et stykke tid, inden gæ­sterne får noget at spise.

Pindemad er nemt, fordi det hele kan arrangeres i forvejen og man kan sag­tens lave det hele koldt, som vist her på billedet.

Det er besværligt med tal­lerkener, når man står med et glas i hånden, der­for skal pindemadderne kun være mundbidder. Sæt tandstikker i dem AL­LE, så man ikke behøver at røre ved maden med fing­rene. Men sørg for en sikkerheds skyld for mas­ser af (små) servietter!

På billedet vises følgende:

Hakket oksekød, der er blandet med reven ost og formet til små kugler.

Rul 1/2 skive bacon om, eller 1/2 skive røget filet.

Ostefirkanter (og endelig mild ost!) med en sam­menrullet sardelfilet på.

Ostefirkanter med et cock­tailbær.

En optøet jomfruhummer­hale omvundet med 1/2 ski­ve bacon (eller røget filet).

Drys med purløg eller per­sille (hakket selvfølgelig).

Ostefirkanter med halve valnødder.

Fransk- eller rugbrødster­ninger med smør og roast­beef.

Andre forslag:

Blå druer på terninger af mild ost.

Franskbrødsterninger med smør og røget laks.

Rugbrødsterninger med et lille stykke marineret sild, syltet rød peber, en lille agurkeskive og et syltet løg.

 

NB! Hvis man gerne vil servere lidt lunt ved siden af de kolde pindemadder, er småbitte (kuglerunde) frikadeller det nemmeste. De kan laves i forvejen og holdes varme eller lunes i ovnen.

De to bacon-omvundne pindemadder egner sig også til at gå i ovnen, til de bliver sprøde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (25 stemmer)
Siden er blevet set 19.116 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her